S_FørOgNu_1918

Marcus Hess var en stor Skibsreder, havde som alle Købmænd dengang sejlet til Søs i sine unge Dage og lært Verden og Livet at kende. Han havde Skibe paa Island, Rusland og Spanien og det var ikke bare Smaating og dagligdags Sager, de havde med hjem. Han kom 1559 i Forbindelse med Kongen i Anledning af nogle skønne tyrkiske Heste og en arabisk Sadel, som et af hans Fartøjer havde bragt hjem, hvilket var kommet Kongen for Øre. Og nu tilskrev Majestæten ham og bød ham komme til Nyborg med disse Herligheder, da Kongen, om han syntes om dem, agtede at købe dem. Det blev Begyndelsen til mange gode Forretninger, der bragte Ære og Rigdom til Huse; men desværre for Marcus Hess, der var bleven Borgmester, kom han ogsaa i Forbindelse med „Grotfyrsten af Moscovien“, og den russsike Handel, som han drev med stort „Eventyr“, d. v. s. Risiko, tillige med omfattende Spekulationer, bragte Marcus Hess Tab paa Tab, saa han endte som en fattig Mand, og det var sikkert et meget godt Valg af Teksten til hans Ligpræken, naar Hr. Jonas Jacobsen ved hans Jordfæstelse i Hel- ligaandskirlten 1590 talte over Jobs Bog 1. Kapitel. En anden af Byens Storhandlende og fremragende Mænd, var

stræde hed endnu i Slutningen af 1700-Tallet Fiskerhuset; paa I det andet Hjørne ligger endnu den smukke Bygning, der blev op­ ført efter Branden 1728 og indrettet som Assistenshus. Længere mod Øst mellem Nybrogade, Snaregade og GI. Strand laa og ligger endnu Geheimeraad Berckentins store anselige Gaard. Den mistede dog snart sin adelige Fornemhed og gik over til at blive en slet og ret Hattefabrik, drevet af Franskmændene Douillac &Cuny og et af de store industrielle Foretagender, som Staten til ingen Nytte ødslede Masser af Penge paa. Fabrikken gik ind og Bygningen blev benyttet som Assistenshus fra 1753 (det er nærmere omtalt foran. Gammel Strand bevarer endnu ved sit Navn Mindet om hin Tid, da det raske og friske Sømandsliv udfoldede sig midt inde i Byens Hjærte i Stedet for som nu at være forvist til dens l d- kanter. Her var endnu i Christian IIIs og Frederik Ils Tid og i Christian IVs unge Dage Byens egentlige Havn. Vel kunde de store Skibe ikke gaa gennem Højbro og lægge til ved Bolværk; de maatte ankre ude paa Strømmen og losse deres Varer i Pramme, men disse førte atter Godset ind til Vejerhuset, som Christopher Walkendorff — til Afløsning for den gamle middelalderlige le je r ­

Flensborgeren Hans Nansen, der ejede nu­ værende Nr. 6 i Snaregade. Han havde lige­ ledes været fa- rende Handels­ mand, kom ganske ung i det Islandske Kompagnis Tjeneste, blev Raadmand og Borgmester — efter, som Tugt og Høviskhed fordrede det, længe at have undslaaet sig for at tage imod en saa- dan Æro, og drev betydelig Handel og Skibsfart. Men han hav­ de ogsaa Sans oglnteresse for andet og udgav i 1633 en Bog

bod i Snarega­ de -—havde op­ ført 1581 i Stranden ved Vragerbroen og -huset Øst for nuv. Assistens­ hus. Disse Byg­ ninger blev først nedrevet i 1857 og laa dengang med deres yderste Gavl i Flugt med Bolvær­ ket ; men i 1581 blev de bygget ud i Stranden, — „hvor intet (Menneske hav­ de troet, at der kunde staa Hus“. Med an­ dre Ord: end­ nu dengang og langt senere var Sundet me­ get bredere end den nuværende Kanal og Ga­

%

den GI. Strand, som Følge deraf, et tilsvarende Stykke smallere. Der har sandsynligvis endnu paa Christopher af Bayerns Tid ikke været nogen synderlig bred Færdselsvej mellem Husrækken og Bolværket, hvor Skibene laa fortøjet. Det fremgaar af et Ud­ tryk i den af ham givne Stadsret, der virker som et Maleri i Lighed med Billeder af Tyske Bryggen i Bergen: Ingen maa lægge sit Skib i Vinterleje ind for anden Mands Dør. I Husrækken, omtrent lige over for Vejerhuset, laa „Hofmesters Gaard“, d. v. s. Walkendorffs Bolig, der svarer omtrent til nuvæ­ rende Nr. 44—46. Den blev senere overtaget af Ostindisk Kom­ pagni, Rederiet for de store Skibe, der gik paa de lange Rejser. Paa den anden Side Vandet laa — mellem Slotsholmen og Land — Skarnholmen, paa hvilken nu Thorvaldsens Museum er bygget. Der havde Borgerne deres Bradbænk og Kølhalingsplads, — hvilket altsaa omtrent svarer til de nuværende Skibsværfter paa Rævs- halen, om end i mindre Maalestok. Det var naturligt, at Byens fremragende Handelsmænd særlig slog sig ned i dette Kvarter, som laa saa nær ved Handelens Livsaare, Københavns Havn. I Middelalderen finder vi — paa Hjørnet af Snaregade og Knabrostræde — Slægten Snares Gaard. En Søn af den ansete Købmand Erland Snare, Henrik, blev hals­ hugget i Hamborg med Klaus Kniphof, hvorom foran er talt. Under Frederik II boede Byens største Købmand Marcus Hess i Snaregade, mellem Knabrostræde og Vejerhuset, og lians Hus var fornemt nok til, at det Svensko Gesandtskab i 1563, hvorom der er fortalt ved Vesterport, kunde tage Bolig her.

under Titlen: Compendium Cosmographicum, der oplevede hele fire Oplag og gav en kort Fremstilling af Astronomi, Fysik, Geo­ grafi, Sømandsskab og Kronologi. Hans fremskudte Stilling under de store Begivenheder, der ind­ ledede Regeringsforandringen i 1660 og i Udviklingen derefter, viser, hvilken Anseelse han nød hos Byens Borgere. Smukkest optraadte han som disses Fører, da han — paa Rygtet om Carl N Gustafs Fredsbrud og Landgang ved Korsør, paa Københavns Slot stod frem og tilsagde Kongen paa Borgernes Vegne, at de vilde vove Gods og Liv for deres Konge, saa at det skulde blive aabenbart for alle, hvilket Hjærte Borgerstanden i København bar for sin Konge, og at det var Falskhed og Løgn, naar nogen havde dristet sig til at sige, at Kongen skulde blive nødt til at slutte Fred, eftersom Borgerskabet ikke var til at lide paa. Hele Husrækken igennem, fra Naboløs til Højbrostræde, finder vi lutter Navne paa kendte og ansete Handelsmænd, de fleste drev det til at blive Raadmænd og Borgmestre. I Nr. 46, en Del af den gamle Hofmesters Gaard og senere Ostindisk Kompagnis Hus, boede 1645 Griffenfeldts Morfader, Peter Motzfeld, der var en stor Vinhandler, gennem hvis Kælderhals der var et livligt Rykind af Gæster, der ikke alle gik lige saa støt paa deres Ben, naar de kom op fra Kælderen, som før de gik ned. I en anden Del af Hofmesters Gaard boede 1645 den kejserlige Resident. Ogsaa en Kvinde med et berømt Navn finder vi her, travlt be­ beskæftiget med Handel med Krydderier og alskens fine Ting 42