S_FørOgNu_1918

en lille, men kostbar Samling af franske Vaaben. Og endelig viste Prinsens Skrædder ham den Dragt, hans Herre fire Aar iforvejen havde baaret ved Kongens Kroning, tillige med andre af hans Klæder og Kapper der, ligesom den første var af Silke og Gyldenstykke og broderede med Guld og Perler. Foruden Prinsen boede der ogsaa en Westphaler til Leje i Rantzaus Gaard, sagtens en af Byens store Handelsmænd. Og i

Hænder. Paa Christian V’s Tid ejedes den af Hof- og Rejseapo­ teker Gotfred Becker, der her fra 1670 drev det fine „Elephant- Apothek", der i henved to hundrede Aar var i hans Efterkomme­ res Besiddelse. Han var en af de københavnske Borgere, der blev ramt haardest ved Operahusets ulykkelige Brand paa „Sophie- Amalienborg“ 19. April 1689, idet hans Hustru og to Døtre om­ kom ved Branden. De øvrige af Købmagerga- des Beboere

den store Have fik Byens Bor­ gere Lov til at spasere paa Helligdagene og more sig paa bedste Maade. Købmagerga- de synes saa- vel paa Øst- som paa Vest­ siden paa sin første Stræk­ ning fra Ama­ gertorv at have væretbebygget med Lejeboder, Smaahuse, der har ligget ud mod de store Havegrunde, der hørte til Gaardene paa Nordsiden af Østergade og Amagertorv. Paa Vestsiden finder vi først paa det Sted, der nu er op­ taget af Nr. 7 Og Nr. 9, en størreEjendom, der i Middelal­ deren tilhørte Viborg Bispe­ stol og var Vi- borgbispensBo- lig, naar han opholdt sig i København. Efter Reforma­ tionen blev den købt af den dri­ stige og kloge Mogens Gyl­ denstjerne, der havde kæmpet rundt om paa Europas Val­ pladser, var bleven haardt saaret i det store Langfre­ dagsslag ved

paa Stræknin­ gen op til Hel- liggeistes-, nu Walkendorfs- gade var jævne Folk, særlig Haandværkere og blandt dem to af de mange Guldsmede, der i Slutningen af det 17. Aar- hundrede boe­ de paa Købma- gergade. Dog var Nr. 11 en adelig Gaard, der paa Refor­ mationstiden tilhørte Oluf Rosenkrans og i 1570 Peder Bilde. Længere mod Nord laa der her, hvor man nu finder Nr. 19, et fint Hotel med det mærkelige Navn „Ordina­ rie“. Det var i alt Fald saa fint, at Stands­ personer som Ove Juel, tid­ ligere Vice- Statholder i Norge, kunde tage Bolig og faa sit Ophold der for 2lRdlr. om Ugen. Han ejede ellers sin egen Gaard og kunde sidde i sit Værelse paa „Ordinarie“ og se over til den, men havde un­ der sit Ophold i Norge lejet den ud til Kor- fits Trolle.Vær­ ten bar det for­

Den n yopførte Ejendom K øbm agergade Nr. 42 (Hj. af K lareboderne), som opførtes i Aaret 1895 og som nu tilhører Stormagasinet „Messen“ (Firma: H elligsøe, Køedt & Co.), som sammen med de store Stuelokaler i Naboejendommen Nr. 44 benytter hele Ejendommen til Forretningslokaler. (Ejend. Nr. 40 ombygges).

nøjelige Navn Glæde og var gift med den forhen omtalte, haand- faste Datter af Mette Rode i Højbrostræde. Der var, hvad i Reglen var Tilfældet i Hotellerne eller Gæstegaarde, Hyrevogne at faa i „Ordinarie“, og følgende korte, men sandfærdige Beret­ ning vil vise, hvad en Hyrekusk fra „Ordinario“ kunde opleve i Byens Gader i hine Tider. En Sommerdag i det Aar 1683 kom der en Kvinde klædt i en „rødbunden Nattrøje“ ind i Gaarden og bestilte en af Kuskene til at køre sig en Tur uden for Porten. Han spændte for sin Karos, Damen i Nattrøjen satte sig op, og de kørte — sagtens efter hendes Anvisning — ud til Nørrevold og derpaa langs denne hen til RosenborgPort. Der fik han Besked paa at vende og holde. Det gjorde han og lidt efter kom der tre Kvindfolk og en fransk Sol­

Upsala, men reddet af den unge Peder Skram — der ellers altid figurerer i Danmarks Historie som den gamle Peder Skram — havde faaet Ridderslaget af Kong Christjern selv ved Kro­ ningen i Stockholm, havde siden besøgt det hellige Land, badet sig i Jordansflodens Vande, hvilket en Jorsalfarer aldrig forsømte, var blevet slaaet til Ridder af den hellige Grav og havde deltaget i Johanitter-Riddernes Forsvar af Cypern mod den tyrkiske Soli­ man II. Under Frederik I, Christian III og Frederik II beklædte han en Række vigtige Embeder, blev Medlem af Rigens Raad og var flere Gange Statholder i København. Af endnu bevarede Optegnelser fra hans Haand ses det, at han endnu benyttede sig af de ældgamle Rune-Bogstaver. Mogens Gyldenstjernes Gaard gik senere over paa borgerlige

53