S_FørOgNu_1918

Studenterne paa Regensen et stærkt Sammenhold, der til daglig gav sig mest til Kende over for Spisemesteren og Myndighederne. Blev en Kammerat „relegeret“, d. v. s. bortvist fra Universitetet og der­ med fra Regensen, viste de andre deres kammeratlige Sammen­ hold ved at bringe ham en Serenade, — „saaledes som det ved andre Universiteter brugeligt er“ — selv om Hovedmændene bag­ efter til Skræk og Advarsel for ligesindede fik Lov at vandre en 8 Dages Tid i „Carceret“, Studenterkælderen eller Arresten i den endnu bestaaende gamle Konsistoriekælder. Det har sikkert været en Fornærmelse mod en Student, der i 1654 foranledigede det store Slagsmaal paa Kaarder, der udkæmpedes paa selve Vor Frue Kirkegaard mellem Regensianerne og nogle „Hofkarle“. Tre Aar i Forvejen havde endog en Skare fra Regensen søgt at fri en Kam­ merat ud af Bøddelens Hænder paa Gammeltorv, hvor han skulde lide Døden for et Mord. Det var ganske vist forbudt Studenterne at bære Vaaben; alle, som laa paa Regensen, skulde jo vaire Theologer og ikke kæmpe med Vaaben af denne Verden, men

og Berømmelse havde baaret mod Kongens Fjender, hvorom lians kongelige Majestæt bedst kunde vidne“, agtede de ingenlunde at nedlægge. Den Gang fik de Lov at beholde Kaarden, men 7 Aar senere befalede et Kongebrev, at denne „Uskikkelighed“, nemlig at bære Kaarde, skulde ophøre. Uagtet dette Forbud gentoges mange Gange siden, baade for Theologer alene og for alle Stu­ denter i Almindelighed, var man dog ikke kommet videre i 1694, end at theologiske Studenter kunde møde paa Præ’dikestolen i københavnske Kirker med Kaarde ved Siden. Denne Strid med de adelige Domestiker var af gammel Oprin­ delse, og Studenternes Uvilje har fra første Færd sandsynligvis været rettet mod Adelen selv. I 1645 klager en Adelsmand over, at Studenterne sig „ufiinligen“ mod Adelen forholder, „med usøm­ melige Ord og Vedernavn, med Raaben og Skrigen af Vinduerne efter Adelen paa Gaden og med Stene at slaa efter Adelen“. Med andre Ord, Studenterne har som de mest vakte af Borger­ standen stærkest følt Forbitrelsen mod den privilegerede Stand.

„S neglegan gen “, som fører op til Runde Taarns Platform , fot. 1911; „Peter den Store“ red, og hans Gemalinde kørte op til Taarnets Top med Forspand under deres Besøg i Danmark i Aaret 1716.

Naturligvis har den velklædte og velforsørgede adelige Tjener set ned paa den ludfattige Student med den største Foragt. Og de to Modstandere var hinanden saa tæt inde paa Livet, at det uaf­ ladelig maatte komme til Rivninger. Den gamle Kanslergaard, der laa paa den vestlige Del af nuværende Trinitatis Præstegaards Grund, var næsten til Stadighed beboet af Adel — saaledes boede den skønne Marie Grubbe her en Tid med sin Mand Ulrik Fred­ rik Gyldenløve, et Naboskab, der sikkert ikke er gaaet af uden adskillige Hjerters Forlis inde paa den røde Gaard — og Fjen­ derne var altsaa hinanden saa nær, som de kunde være. Det er naturligvis kun de store Slag, dem der faar Indflydelse paa Nationernes Skæbne, som Historien optegner. Men mellem dem maa billigvis nævnes den berømte Belejring af Regensen ved Lakajerne i Marts 1696, som Holberg har benyttet i sin „Jacob von Thyboe“, og som han havde særlige Forudsætninger til at kunne skrive om, saasom han selv havde boet i Nabohuset som Hus­ lærer hos Admiral Giedde nogle faa Aar efter Slaget og saaledes ikke blot havde indgaaende Kendskab til de topografiske Forhold paa Stedet, men hos en Mængde Øjenvidner, maaske Deltagere i Kampen, kunde indhente paalidelige Oplysninger om Slaget. I 1719 fulgte den næste store Regensbataille, nemlig Land­ kadetternes Belejring af Studenterkasernen, som den kaldtes, og

det faldt vanskeligt for det hede, unge Blod, hvor haardt end Overtrædelse af Forbudet stundom blev revset. Københavns Belejring, under hvilken Regensens Folk, som udgjorde den langt overvejende Del af den studerende Ungdom, med Ære deltog i de forskellige Udfald og i Stormnatten hæv­ dede deres Post paa Slotsholmen, omtrent hvor nu Stormbroen støder til denne, fik da ogsaa blivende Betydning for hele Stan­ den. Under denne erhvervede de sig Ret til at bære Kaarde, og det var et Adelsmærke midt i deres usle Fattigdom, Tegnet paa den frie Mands Værdighed. At Studenterne opfattede Kaarden saaledes, ses bedst af den Stædighed, med hvilken de holdt fast paa den. Under den ulmende Bevægelse mod Adelen under Herre­ dagen i 1660 kom det til Slagsmaal mellem Studenterne og deres gamle Modstandere, de adelige Domestiker i Kannikestræde, uden­ for Regensen. Og det gik saa alvorligt til, at en Regensianer, „en af de Sorte“, mistede Livet i Bataillen. I den Anledning maatte Universitetets Rektor efter Rigshovmesterens Befaling ved en Proklamation, der sandsynligvis er blevet opslaaet paa Regen­ sen, befale Studenterne at nedlægge Vaabnene og holde sig hjemme efter Kl. 6. Men de Sorte var nu Karle for deres Hat. De slog en Erklæring op ved Siden af Proklamationen, at de nok skulde holde sig hjemme, men deres Vaaben, „som de med Ære