S_FørOgNu_1918

Hus og Kost, altsaa til tillige at holde Gæstgiveri i Gaarden, som blev drevet under Magistratens Tilsyn. Derfor kunde man over Porten læse Indskriften: Kongelig allernaadigst privilegeret Post- og Gæstgivergaard 1764, hvilken Betegnelse i daglig Tale blev forkortet til „Postgaarden“ simpelthen, d. v. s. den Gaard, hvor de med Posten kommende Rejsende steg af og stundom tog ind og som ikke maa forveksles med „Posthuset“ eller General-Post- amtets Gaard, der svarer til, hvad vi nu kalder Posthuset. Det hele viste sig snart at være en upraktisk Indretning, og i 1775 blev Post- og Gæstgivergaarden nedlagt og Bygningen over­ draget til den kongelige Porcelainsfabrik, som under den ener­ giske og dygtige Frans Müllers Ledelse og med Støtte af Arve­ prinsen, Guldberg og andre indflydelsesrige Mænd her under mere

uden at komme til Skade. — Oppe paa Taarnet, et Stykke under Murkransen og det smukke smeddede Jærngitter, satte Christian IV en af sine ejendommelige Indskrifter, halvt med Ord og halvt med Billedgloser. De rigtige Københavnere læser det paa deres Vis: Krims-Krams Christian 4-Tal! Der staar imidlertid at læse: D o ctrin a m et (Sværd der symboliserer Ordet) j u sti ti am (Retfærdighed) d ir ig e Jehova (med hebraiske Bogstaver) in (Hjærte, paa Latin) corde C h r istia n i q va rti co ron a ti (Chri­ stian IV.s kronede Navnetræk) paa Dansk: Herre led Troen og Retfærdigheden i Kong Christian IV.s Hjærte. Observatoriet paa Runde Taarn blev først flyttet i 1861. Men indtil 1868 gaves der visse Dage om Ugen Tidssignal fra Taarnet Kl. 12 Middag (begyndt 1772). I Kirken hvi­ ler Københavns Kommandant

stabileForhold, endMüller hav­ de kunnet glæ­ de sig ved tid­ ligere, begynd­ te den Virk­ somhed, der snart, især un­ der Enkedron­ ningen Juliane Maries Auspi­ cier, skulde gø­ re Københavns Porcellain be­ rømt og skat­ tet Verden over. Efter den betydelige kunstneriske Virksomhed i Slutningen af 1700-Tallet kom der i det følgende Aar- hundrede en Stilstands- og Tilbagegangs­ periode. Men den kgl. Por- cellainsfabrik fik en smuk Genfødelse, da den i 1882 var flyttet ud til Aluminia paa Frederiksberg, — en Flytning, der desværre havde den Føl­ ge, at den smukke gamle Bygning i 1885 blev revet ned og erstattet med en moder­ ne Kaserne. Den næste

fra Belejringen Hans Schack, Rigshofmeste­ ren Joachim Gersdorff, Rigs- marskalken J. C. Kørbitz, Ge- neralbygme- ster Lambert van Haven o. m. a. Kirkegaar- den laa paa begge Sider af Kirken. Mod Købmager gade og Landemær­ ket var den be- j grændset af en Mur, hvis Hjør­ ne mod disse to Gader laa i Højde med det tilsvarende Hjørne af Kry­ stalgade. I Mu­ ren ud mod Købmager gade var der smaa Butikker lige­ som i Hellig- geistes Kirke- gaardsmur. Paa den Del af Kirkegaar- den, der laa mellem Kirken og Porcelains- fabrikken, stod den dobbelte Række mægti­ ge Lindetræer, som den unge Øhlenschlæger

Fot. P. Á. Fischer.

R egensen, — N ytaarsnat.

Bunde Taarn.

vandrede under, naar han „ned ad Kirkens Linderad“, mens Høst­ vinden blæste kold det gule Blad, gik hen til Johannes Ewalds Grav, i hvis Nærhed Johan Herman Wessel ogsaa har fundet sin. Paa et Stykke af Marsvinernes Grund, langs Kirkegaarden, op­ førtes Ejendommen nu Nr. 52 paa Købmagergade. Ved Siden af den og bag den strakte, helt ud til Springgade, sig nuv. Nr. 50, der 1581 tilhørte Hartvig Bille og i 1600 Ebbe Munk og som i 1701 blev tilskødet Fr. Rostgaard. Efter Branden 1728 blev der opført en statelig Hovedbygning. Gaarden, der beboedes af saa fine Folk som den kejserlige Gesandt, i hvilken Anledning der var indrettet et Kapel i Huset til katolsk Gudstjeneste, ejedes nu en Tid af Handelshuset Bon­ fils & Verhagen, som 1764 solgte den til Københavns Magistrat, der lod den indrette til Byens Vognmandslav, og nu blev det katolske Kapel flyttet ud i Bredgade. Vognmandslavet havde Forpligtelse ikke blot til at besørge de Rejsendes Befordring til de nærmeste Byer, men til at yde dem af disse, der ønskede det,

større Ejendom paa denne Side nuv. Nr. 44 var oprindelig ogsaa en Adelsgaard og tilhørte 1625 Klaus Daa, Christian IV.s Rigs- admiral, som 1630underKongens Overkommando førte Flaa- den mod Hamborg, der lod sin Flaade blokere Glückstadt. Den Hamborgske Flaade blev drevet tilbage og Blokaden hævet, men Christian IV var ellers ikkefornøjet medClaus Daas Hold­ ning.Senere ejede denselvglade Oberst Hans Friis til Klaus- holm Gaarden. Efter hans Død kom den paa borgerlige Hænder, idet den før omtalte rige Handelsfamilie van Hemert ejede den. Her boede paa Frederik V.s Tid den Skuespil og maaske endnu mere Skuespillerinde interesserede russiske Gesandt Baron von Korff, hvis epikuræiske Selskaber var lige saa kendte i Køben­ havn som hans store og udsøgte Bibliotek. Og det var her hans Elskerinde, Københavnernes Yndling, den smukke og talentfulde, men letsindige Skuespillerinde, Caroline Amalie Thielo, fik en saa brat og ulykkelig Død, idet hun som Følge af en Aareladning, han havde ladet sin Tjener udføre paa hende, efter Sigende som

68