591165186

F ø r s t e Gang stemtes der efter den nye kommunale Valglov af 20. April 1908 ved Borgerrepræsentantvalget den 12. Marts 1909. Om dette Valg udarbejdede Københavns statistiske Kontor en Statistik, der bl. a. gav Oplysninger om Grundene til Ude­ lukkelse fra Valgret, Vælgerkorpsets sociale Sammensætning og Valgdeltagelsens Størrelse under Hensyntagen til Samfundsklasser, Indtægter, Aldersforhold m. m. Efter Kommunalbestyrelsens Be­ slutning har Statistisk Kontor nu, væsenlig efter samme Plan, udarbejdet en Statistik, der gør Rede for Valget den 11. Marts 1913, hvorved man bl. a. bliver i Stand til at belyse den i Mel­ lemtiden stedfundne Udvikling. Da begge Valgene af 1909 og 1913 foregaar efter Valgloven af 20. April'1908, er Valgretsbetingelserne i det væsenlige de samme. Dog gør man opmærksom paa, at Kravet om de to Aars Ophold i Kommunen nu gælder fuldt ud, medens der for Valget i 1909 var givet en leinpende Overgangsbestemmelse. Dernæst krævedes der ved Valget 1909 i Henhold til en ministeriel Fortolkning af Loven, at Skatten senest var betalt ved Valglisternes Afslutning i Statistisk Kontor, der fandt Sted inden Februar Maaneds Ud­ gang, medens denne Regel nu, ifølge Indenrigsministeriets Skrivelse af 2. Marts 1912, er forandret derhen, at Vælgere kan genop­ tages paa Valglisten, naar de senest paa Valgdagen ved Forevis­ ning af Kvittering godtgør, at den skyldige Skat var erlagt for­ inden Valgudvalgets Møde til den endelige Berigtigelse af Valg

Made with FlippingBook - Online Brochure Maker