Snedkerbogen_1

r2£ZZ£ZS////>////77ZZ- TTZ uj - o :

hold. Brædder, hvor årringene står vinkelret på fladen, vil deformeres mindst. Det har på forskellig måde været forsøgt at for­ mindske træets svind og udvidelse, og der arbejdes stadig med dette problem i laboratorier verden over. Det er muligt ved ret kostbare kemiske behandlinger, men udgiften, der er forbundet hermed, står dog endnu kun sjældent i relation til fordelene. Ved fuld­ stændig olieimprægnering kan man nedsætte vand­ sugningsevnen ganske betydeligt, men hvor dette ikke samtidig tjener andre formål, f. eks. beskyttelse mod svampeangreb, vil det i reglen også være for dyrt. Træets evne til at arbejde kan ligeledes formindskes ved at opvarme det til meget høje temperaturer. Man skal imidlertid op på 200-250° C, hvorved træet delvis destrueres og mister styrke, og den ændring,

7//////////'///

r%ZZZZ27J////77Z%

Fig. 58. Spændingsfordeling i træ under tørring. (Efter Kollmann).

og trykspændinger i den midterste del af træet, som vist på fig. 58 a, hvor + betegner trykspænding og - f trækspænding. Såfremt trækspændingerne oversti­ ger trækstyrken af træet, vil der fremkomme brud i form af overfladerevner, fig. 59. Dette fænomen, at de ydre lag svinder og lægger sig med stærke trækspændinger som en skal udenom midterpartiet, kaldes »skaltørring«. Den såkaldte skal har samtidig den kedelige egenskab, at den nedsætter fordampningen fra midterpartiet. Skærer man træ­ stykket, vist på fig. 58 a, midt igennem, vil de to dele krumme sig, som vist, idet spændingen udlignes. Ved fortsat at udsætte det skaltørrede træ for tør luft, risikerer man yderligere indre revner. De ube­ skadigede indre partier har nemlig stadig bibeholdt deres svindegenskaber, medens de ydre som følge af spændingstilstanden er blevet stivere og mere sprøde og derfor ikke følger de normale regler for svind. Trækspændingerne i yderpartierne vil langsomt æn­ dres til trykspændinger under de indre deles svind, samtidig med at der opstår trækspænding her, som let kan resultere i indvendige revner. Denne situation er afbildet på fig. 58 b. Som det vil ses, krummer stykket sig modsat før, såfremt det skæres igennem.

Fig. 57. Deformering af forskellige tværsnit som følge af træets svind.

der sker ved tørring selv med temperaturer på 100- 130° C er minimal. Det, der kan opnås, er, at den tid, det tager for træet at indstille sig på en ny fugtig­ hed som følge af ændringer i luftfugtigheden, bliver lidt længere, men slutresultatet bliver omtrent det samme, når der er gået tilstrækkelig lang tid. Fugtighedens bevægelse 1 træet og tørrefejl. Når grønt træ anbringes i tør luft, vil det frie vand først fordampe fra overfladen. Der sker herefter en bevægelse af vand eller vanddamp fra det indre og udefter, idet de ydre partier vil søge at komme ned på den træfugtighed, der svarer til den omgivende luft, samtidig med at de indre prøver at følge efter. Er fordampningen fra overfladen imidlertid hurtigere end tilgangen indefra, vil det resultere i, at de yderste partier tørrer væsentligt hurtigere ud end de inderste og passerer fibermætningspunktet længe før disse, såfremt træet stadig udsættes for tør luft. Dette be­ tyder igen, at de ydre partier begynder at svinde før de indre, og der opstår trækspændinger i overfladen

Fig. 59. Overflade- og enderevner.