Snedkerbogen_1

motoren sidder på gavlen, såfremt man skal bygge flere anlæg side om side med motoren udenfor. Et billede af et sådant anlæg til ca. 60 m3 ses på fig. 79. Kammertørreanlæg kan også udføres med cirkula­ tion ved hjælp af en centrifugalventilator anbragt uden for selve tørrekammeret, som vist på fig. 80.

Fig. 78. Kammertørreanlæg med propelventilator. (Efter Svenska Fläktfabriken).

Fig. 79. Kammertørreanlæg med propelventilator og spjæld­ regulering. (Efter Træindustriens Forskningsinstitut).

toren igen. For at få så ensartet et resultat som muligt, vender man ligeledes cirkulationsretningen i anlægget, idet man herved opnår, at det samme træ ikke altid mødes af den mest tørre luft. Fig. 78 viser et til­ svarende anlæg med 2 ventilatorer og eet spor, det rummer ca. 500 kbf. eller 14-15 m3 med en dybde på 7 m. Motorerne er her anbragt udenfor, hvilket ofte er fordelagtigt af hensyn til tæring og motorens temperatur. Er den anbragt i anlægget, må tempera­ turen ikke overstige 65° C, og motoren skal være forsynet med særlige køle- og tætningsanordninger. Et anlæg konstrueret af Træindustriens Forsknings­ institut med én enkeltvirkende propelventilator, hvor akslen er parallelt med kammerets længderetning ses på fig. 77. Luftretningen vendes ved hjælp af skydespjæld og strømmer fra loftet oven over stab­ lerne ned gennem et fordelingsgitter, går på tværs gennem stablerne og herefter op igennem gitteret igen og ind på sugesiden af ventilatoren. Ved at ændre på luftspalternes bredde i gitteret kan man fordele luften rigtigt i kammerets længderetning, og denne type egner sig derfor godt til relativt lange kamre med een ventilator. Samtidig er det en fordel, at

NVÖ'.Cr Ü A Q 'F ^ ' ö 'r l> V ^ a n 0 '-:'ö 9 .c‘- °:OcP.- o § ' -° <

Fig. 80. Kammertørreanlæg med centrifugalventilator. (Efter Teknologisk Institut).

Fig. 81. Kammertørreanlæg A/S Junckers Savværk.