Snedkerbogen_1

Tabel 4.

man kan vælge sin tørrestyrke for løvtræ og nåletræ. Som eksempel kan nævnes, at man for en løvtræsort med en begyndelsesfugtighed på 60 % starter med en ligevægtstilstand på ca. 16 % og herefter følger linien for en tørrestyrke på 1,5 eller 2,0 ned gennem tørringen. Tørreskema for forskellige træsorter. Kurverne, der er angivet i fig. 89 må naturligvis tages med et vist forbehold under hensyn til de tid­ ligere nævnte varierende forhold. For at give mere detaillerede retningslinier er for en række træsorter, efter Forest Products Research Laboratory i England, i det følgende angivet sammenhørende værdier for træfugtighed, temperaturer og relativ luftfugtighed under tørringens forløb. I tabel 4 er de forskellige træsorter opført med oprindelseslandets handelsnavn og botaniske navn, og ud fra hver er anført et bogstav, der henviser til et tørreskema. Skemaerne er i hoved­ sagen baseret på praktisk erfaring fra tørring på Forest Products Research Laboratory. De er beregnet for træ med tykkelser op til IV 2 ", og F.P.R.L. angiver, at tykkere dimensioner kræver noget højere relativ fugtighed for at forhindre for stort fugtighedsfald i træet. Ved tykkelser mellem D /2 og 3" skal luftens relative fugtighed ligge ca. 5 % højere i hvert trin og ved tykkelser større end 3" ca. 10 °/o højere. Inden tørringen påbegyndes, bestemmes fugtigheds- indholdet for nogle prøver, og ud fra skemaerne fast­ sættes temperatur og luftfugtigheden efter den vådeste af disse. Efterhånden som processen skrider frem, tages igen prøver, og man ændrer tilstanden i henhold hertil. Har man tørret samme træsort og dimension flere gange, er det ikke nødvendigt at tage prøver lige så ofte, idet man da normalt begrænser det til kontrol omkring fibermætningspunktet og ved slutningen af tørringen. Som almindelig regel må dog siges, at det er bedre at tage for mange end for få prøver; har man først mistet kontrollen med en tørring, kan der ske stor skade. Er træet delvis lufttørret, når det sættes ind i anlæg­ get, tilråder F.P.R.L. at begynde tørringen, svarende til en tilstand, der ligger 2 trin højere end den fug­ tigste prøve. For en hjemlig hårdttræsort som bøg, må skemaet C siges at svare til en forsigtig tørring, men kan absolut anbefales som startværdi. For nåletræsorterne angiver svenske firmaer noget lavere temperaturer (f. eks. skema C), og har man ikke stort kendskab til tørring, bør man begynde med disse værdier, ligesom de må anbefales til de forholdsvis hurtigt voksende danske nåletræsorter, hvis man skal undgå for store kast­ ninger.

Handelsnavn (oprindelsesland)

Botanisk navn

Skema

Mitragyne ciliata Gossweilerodendron balsamiferum se aer Carapa guianensis Antiaris altissima Fraxinus excelsior Populas tremuloides Populas trémula Carpinus betulus Turraeanthus africana Ochroma lagopus

K

abura agba

ahorn andiroba antiaris ask asp Canadian asp (bævreasp) balsa basswood berlinia birk europæisk bongossi butternut bøg bøg, hvid bøg Southland avnbøg avodire

C A D

E E E E H K E F B E C

Tilia glabra Berlinia spp. Betula pubescens Lophira alata

Juglans cinerea Fagus silvática se avnb 0 g Nothofagus menziesii Juniperus procera Thuja plicata Chamaecyparis nootkaensis Celtis soyauxii Brya ebenus Piptadenia africana Cornus florida se fir Quercus rubra Quercus alba Quercus spp. Ainus glutinosa Ulmus hollondica var. major Ulmus montana Ulmus americana se jarrah Abies lasiocarpa Pseudotsuga taxifolia Abies alba se pine Cordia goeldiana Aucoumea klaineana Picea abies eller Picea excelsa Picea glauca

G J J H A

ceder, afrikansk ceder, western red ceder, yellow celtis cocus, cocos dabéma, dahoma dogwood douglas fir eg, amerikansk rød eg, amerikansk hvid eg, europæisk elletræ elm, hollandsk elm elm, hvid eukalyptus

A

E

C C C J

A A

F

fir, alpine fir, douglas fir, silver fyr freijo

L

K K

E

gaboon gran, rødgran gran, hvid

E

K K

gran, Sitka greenheart guarea Picea sitchensis Ocotea rodioei Guarea spp. Nyssa silvática Eucalyptus globulus gummitræ, spotted gum Eucalyptus maculata gurjun se yang gummitræ (bluegum) gummitræ, black gum

J B E E C C

Adina cordifolia Tsuga canadensis

haldu hemlock, eastern

H K

116