Snedkerbogen_1

man, som vist i fig. 59, skære det yderste stykke fra, da endetræet normalt tørrer hurtigere ud. Prøverne bør tages jævnt fordelt i stablerne og anlægget. Dette er især vigtigt ved start af et anlæg for at konstatere, at træet tørrer ens over det hele. Tænker man sig f. eks., at man tager prøven et sted, hvor der er en for kraftig ventilation, får man en for­ holdsvis lav værdi, og øger man nu tørrekraften for hele anlægget, kan der ske ubodelig skade på det træ, der holder højere fugtighed. Efterhånden som man er sikker på, at træet tørres praktisk talt ens i hele an­ lægget, kan man nedsætte prøveantallet og blot til sidst før udtagningen foretage en strengere kontrol. For at få en så ensartet kvalitet som muligt, er det bedst at tørre træet noget under den ønskede sluttil­ stand, hvorved der sker en udligning af fugtigheden mellem de forskellige træstykker. Herefter foretages en såkaldt konditionering, hvor man på en gang hæver fugtigheden lidt og foretager en udjævning af fugtig­ heden igennem hele trætykkelsen og stabelen. Som almindelig regel kan siges, at man skal tørre 2-3 % under den ønskede tilstand og herefter foretage en konditionering med en ligevægtstilstand, svarende til den slutfugtighed, man ønsker. Forest Products Laboratory i Madison anbefaler at konditionere med en ligevægtstilstand, der for nåletræ ligger 2-3 % og for løvtræ 3-4 °/o over den ønskede slutfugtighed, men man skal da passe på ikke at ende for højt. Har man foretaget sin nedtørring relativt hurtigt og har lidt skaltørring, kan denne metode anvendes, idet træet da hurtigere tager fugtigheden til sig. Til slut skal det vises, hvorledes man i et diagram kan tegne tørringens forløb op. Der skal gives et eksempel på tørring af bøg i et kammertørreanlæg med kunstig cirkulation, og et eksempel på højtempe­ raturtørring af nåletræ. Eksempel 1. Tørring med temperaturer under 100° C. Bøgetræ, begyndelsesfugtighed 75 %, tykkelse 25 mm, slutfugtighed 10 %. For bøgetræ (Fagus silvática ) angiver tabel 4, at tørreskemaet C skal benyttes, efter hvilket man starter med en temperatur på 40,5° C og en luftfugtighed på 85 % (tv = 38° C). Dette svarer til en ligevægtstil­ stand på ca. 17 % (se fig. 53). Når man er kommet ned på 60 °/o fugtighed for alt træet, sænkes den relative luftfugtighed til 80 % (tv = 37,5° C). Her­ med fortsættes til 40 °/o, hvorefter temperaturen hæves til 43,5° C, og luftfugtigheden sænkes til 75 % (tv = 39° C). Ved 35 % træfugtighed sænkes den relative fugtighed lidt igen, og ved 30 % hæves temperaturen til 46° C, medens luftens relative fugtighed sænkes til 65 °/o (tv = 39,5° C). Dette svarer igen til en lige­ vægtstilstand på ca. 11 % og en tørrestyrke på 2 ,3 -

Den punkterede linie viser, hvorledes man kommer frem til tørretiden. Man begynder til venstre foroven i diagrammet ved 50 % og trækker en vandret linie til skæring med 10 %. Herfra trækkes en lodret linie til skæring med kurven, hvorfra der trækkes en vandret linie til højre ind i det andet felt til skæring med linien a — 0.0477, der gælder for fyrretræ. Fra dette punkt trækkes en lodret linie nedefter, hvorefter man på den vandrette linie kan aflæse tiden for 25 mm træ tørret ved 65° C. De næste felter tjener til omregning for en anden tykkelse og temperatur. Man fortsætter i dette tilfælde den lodrette linie til skæring med linien for 35 mm tykkelse og trækker en vandret linie til venstre. På den lodrette skillelinie mellem felt 3 og 4 kan man aflæse tørretiden i timer for 65° C. Endelig foretages en korrektion for temperaturen. Ved at føre den vandrette linie videre til skæring med linien for 85° C i felt 4 og herfra trække en lodret linie til en­ hedstemperatur 65° C og til slut en vandret linie ud til venstre kan man på den lodrette linie til venstre i felt 4 aflæse tørretiden 40 timer. For at kunne benytte diagrammet er det naturligvis nødvendigt at kende værdien a. Så længe man ikke har nogen erfaring, kan den efter Kollmann sættes t i l ' 0.0477 for nåletræ og 0.0265 for hårdt træ. Man må dog være opmærksom på, at dette diagram angiver mindstetørretiden, og ved højere kvalitetskrav er det nødvendigt at regne med halvanden til to gange så lang tid for nåletræ og indtil to en halv gang så lang tid for hårdt træ. For høje kvalitetskrav har Schluter og Fessel konstateret følgende værdier: fyr 0.031, el 0.023, rødbøg 0.0092, eg 0.0084. I praksis vil man relativt hurtigt kunne se, om den valgte a værdi er rigtig. Har man f. eks. i det oven­ nævnte tilfælde for sit anlæg fundet, at tørretiden 40 timer ikke slår til, men man skal bruge 62 timer, kan man gå baglæns fra den lodrette linie til venstre i felt 4 og bestemme a = 0.03 i felt 2. Fremover har man så denne a værdi til benyttelse ved andre tykkel­ ser og temperaturer. Prøveudtagning , konditionering, diagrammer. Til slut i dette afsnit skal det omtales, hvorledes man tager sine prøver ud, og hvordan man tegner et tørrediagram op. Det er allerede nævnt, at man inden og under tør­ ringen må tage prøver ud for at se, hvor langt man er kommet ned med fugtighedsindholdet i træet, men man skal samtidig være opmærksom på, at disse prø­ ver repræsenterer et gennemsnit for det træ, man har i anlægget. Det er oftest nødvendigt ved en fugtighedsbestem- melse at tage flere prøver, afhængig af anlæggets stør­ relse, og drejer det sig om brædder eller planker, skal

120