Snedkerbogen_1

Hvorfor brækker tænderne af? I de fleste tilfælde ved at tandgrunden files for­ kert, d.v.s. for skarp. I visse tilfælde kan dog fabrika­ tionsfejl foreligge, såsom fejlagtig udstansning eller varmebehandling. Brækning af tænder fremkommer givetvis også, når klingen udsættes for kraftige på­ virkninger. Hvorfor slingrer klingen? 1. Ved skævhed hos klingen. 2. Ved for lille strækning, dette medfører, at den yderste del af klingen bliver længere og derved løsere end de indre partier. Hvorfor opvarmes klingen unormalt v ed tandgangen, selv om strækningen er rigtig? 1. Hvis klingen er utilstrækkeligt udlagt. 2. Hvis spånrummet mellem tænderne er for lille. 3. Ved for stor fremføringshastighed. 4. Hvis styrepindene er for hårdt ansatte og trykker mod klingen. 5. Hvis flangerne ikke er plane. 6. Hvis slibningsvinklen på tænderne er for lille, så­ ledes at bagkanten kommer i kontakt med sav­ sporets bund. Hvorfor »lægger« klingen sig (bliver tallerkenformet). 1. Hvis klingen er for løs i spændingen (ikke stiv nok). 2. Ved varmgang i lejer, dette gælder især glidelejer, hvorved varmen forplantes gennem akslen til klin­ gen. 3. Hvis klingen ikke sidder parallelt med frem­ føringsværkets bevægelsesretning. Hvordan indstilles slibemaskinen til rundsavklingen? 1. Midtpunktet af slibeskiven nøjagtig over tandin­ gen 2. Den sidste slibning må kun slibe overtanden, der­ ved bliver slibegraten mest gunstig. 3. Tandspidsen må ikke anløbe. Hvordan skal slibeskiven være? Passende komstørrelse og hårdhed, således at tæn­ derne ikke udglødes. Omdrejningstallet må ikke være større end angivet af fabrikanten. Såvel savklingens slingren som at den »lægger sig« kan rettes på en meget enkel måde. Hvis klingen slingrer, trykkes enden af et bræt mod dens midte og føres et stykke udad mod tandgangen, hvorved klin-

Fig. 112. En sådan klinge er livsfarlig at bruge.

gens indre dele på grund af den opståede varme kan få en passende strækning. Hvis en klinge lægger sig, afhjælpes dette ved at holde brættet mod dens ydre dele så nær tænderne som muligt, hvorved klingen op­ varmes og forlænges i tandgangen. Disse to metoder bør dog anvendes i så lille ud­ strækning som muligt. Man bør i stedet forsøge at af­ hjælpe den virkelige fejl.

Fig. 113. Når man anvender en afviserliste, kan bagtænderne ikke få fat i træstumperne.

Almindelige rundsave. En rundsav består i hovedsagen af en savklinge, klingeaksel med lejer samt et arbejdsbord, hvorfra klingen stikker op. For at udnytte så stor en del af klingen som muligt bør klingeakslen være anbragt umiddelbart under bordet. Det er bedst at anbringe remskiven mellem lejerne, og savklingen så tæt mod det ene leje som muligt. Savklingen spændes fast på akslen mellem to flan­ ger, hvoraf den indre er sat fast på klingeakslen eller i ét stykke med denne. Den ydre, løse flange, skrues fast med en møtrik på akselenden. Flangerne er oftest underdrejede nærmest centrum. Det er meget vigtigt, at flangerne er fuldkommen plane. I fig. 114 vises en speciel udformning af flangerne, som medfører, at klingen automatisk centreres ved fastspændingen samt eliminerer indvirkningen af mindre forskelle mellem hullerne på forskellige klinger. Den forskydelige konus

145

10

Made with