Snedkerbogen_1

fremføringshastighed eller ved anvendelse af sløve klinger. Sidestyrene skal gå en lille smule trægt, når de er ansatte, men dog ikke så meget, at de varmer klingen. Klingen må jævnlig smøres ved styringen. Understyringen forsømmes ofte af den urutinerede operatør, trods det at den har en næsten lige så vigtig opgave som overstyringen. Derfor bør den vises sam­ me omsorg og justeres på samme måde som denne. Beskyttelsesanordninger. Klingehjulene skal være helt afskærmede. Ligeledes skal klingens opadgående del være afskærmet. Den øverste styreanordning forsynes også med en skærm, således at klingen bliver indesluttet i denne, når styret føres nedad. Når en båndsav stoppes, varer det ofte flere minutter, inden den går helt i stå. I den tid frem­ byder maskinen en alvorlig fare for forbipasserende. Derfor bør der ved klingens frie del anbringes en skærm, som altid lukkes for, når maskinen forlades. Denne skærm kan udføres på forskellig måde, f. eks. to brædder sat sammen i vinkel og med et aflangt hul i det ene, passende til en bolt. Bolten forsynes med en fløjmøtrik og anbringes i det øverste klingehjuls af­ skærmning. Maskinens og motorens remskiver og drivrem skal selvfølgelig også afskærmes. Båndkløvsave. Båndkløvsavene er af en betydelig kraftigere kon­ struktion end alm. båndsave og også noget større. De arbejder, som hovedsagelig udføres på disse, er kløv­ ning af både vådt og tørt træ, fremfor alt ædlere træ­ sorter med forholdsvis store dimensioner. Båndkløv­ savene anvendes endvidere på savværker til opskæring af planker som ramsavene producerer. Fig. 168 viser en højproduktiv båndkløvsav. Frem­ føringsværket er i store træk lig det, som findes i rund-

Fig. 166. Klingestyr til båndsavklinger fra 70 til 150 mm bredde.

Fig. 167. Klingestyr med træ.

Fig. 168. Båndkløvsav.

164

Made with