Snedkerbogen_1

grader, altså fordelagtigere end for almindelige kuttere med løse jern. Slibningen af disse fræsere må ske med stor nøj­ agtighed og udføres derfor i specielle maskiner, se fig. 182. Såvel tanddelingen som spånvinklen må være nøjagtige. Uregelmæssigheder i tanddelingen med­ fører, at nogle tænder kommer til at ligge på en min­ dre skærecirkel og altså ikke deltager i arbejdet, me­ dens en ændring af spånvinklen gør, at den høvlede profil bliver fejlagtig. Bagdrejede fræsere må være nøjagtigt centreret på spindelen, da den fræsede profil i modsat fald ikke bliver den ønskede, på grund af fræserens svingnin­ ger, man anvender derfor selvcentrerede bøsninger. Høvlekutternes arbejdsmåde. Ved al høvling arbejder høvljernet mod emnets fremføringsretning, og søger at skyde emnet tilbage. Jernet arbejder derfor for det meste mod fiberretnin- gen, hvorved emnet teoretisk set let rives op. Den høje skærehastighed sammen med stor spånvinkel og lille skæredybde mindsker dog denne tendens i høj grad, der som regel kun kan iagttages i frosset træ, omkring knaste o. lign. En fordel er det, at høvljernet hele tiden træffer en bearbejdet flade, idet en ubearbej­ det flade virker hurtigere sløvende på værktøjet. Hvert jern, som træffer emnet, frembringer et kut­ terslag tværs over emnet. Dette er en ujævnhed i fladen, som ikke er ønskelig, men kutterslagets stør­ relse kan formindskes ved at øge skærehastigheden og knivantallet og mindske fremføringshastigheden. Man anvender derfor så høje skærehastigheder som muligt, men her sætter de med det øgede omdrejningstal stigende påvirkninger en grænse. Antal jern pr. kutter, som for tiden fabrikeres, andrager maksimalt 12, men det antal, som almindeligvis anvendes andrager højst 8 jern pr. kutter. Angående skærehastighed og frem­ føringshastighed, se side 131. Afvejning og justering. Spåntykkelsen er ved høvling meget lille og derfor fordres, at alle jern ligger i nøjagtig samme afstand fra kutterens centrum, for at alle jern kan komme til at skære. Kutterhovedet, incl. jern, må være såvel statisk som dynamisk afbalanceret, da der i modsat fald fremkommer vibrationer ved kørslen. Anerkendte mærker er altid afvejet fra fabrikken. Høvljernet må derimod i reglen afvejes på arbejdsplad­ sen, så hele kutterenheden opnår såvel statisk som dy­ namisk balance. Dertil fordres altså, forudsat at selve kutterhovedet er perfekt afvejet, at ikke alene de to på modstående sider anbragte jern vejer lige meget, men

Fig. 183. Afvejningsskive til fræser og kehlemaskine.

også at jernene er således beskafne, at deres tyngde­ punkt ligger i samme afstand fra centrum af kutteren og i samme plan, vinkelret på kutterakslen. Dette indebærer, at jernene må have samme dimensioner. Hvis forskelle i denne retning ikke kan undgås, kan der foretages en vis justering ved afslibning på jernets bagkanter, og når det drejer sig om fræsere og kehle- maskiner ved indsætning af blyklodser i bolterillerne eller ved at indlægge skiver under kutterboltenes mø­ trikker, eller ved brug af specielle afvejningsskiver, fig. 183. Fig. 184 viser en såkaldt »stålindpasser« til justering af jern i rundkuttere. Ved indsætningen af høvl­ jernet anbringes det i indpasserens leje til jernet, og der trykkes ned med et greb om håndtaget F og bjæl­ ken E. Spiralfjederen trækker høvljernet op i det rigtige leje, så at jernets spånside kommer til at hvile mod de hærdede stålstifter C og æggen mod stiften D. Således fastgjort i indpasseren skydes høvljernet ned

pjg ^ 4 Apparat til indstilling af jern i rundkutter

(stålindpasser).

169