Snedkerbogen_1

nen, forekommer i såvel cylindrisk som konisk ud­ førelse. Til fastspænding af løse fræserspindler anven­ des i visse tilfælde en opslidset konisk bøsning og en møtrik, som giver såvel pålidelig fastspænding som eksakt centrering. En anden, og dårligere form, er en dyb konisk udboring af akselenden. Udboringen går helt ned forbi det øverste leje, og lige under lejet er akslen gennemboret. Et tilsvarende hul er lavet i spindlerne, og herigennem indsættes en kile, som trækker spindlen ned på plads. En sådan kile passer sjældent til mere end én spindel, og den bliver også med tiden slidt, hvilket bevirker at afbalanceringen ikke passer. Ved indsætningen af kilen skal man passe på ikke at slå på selve akslen, da den derved kan blive skæv. Kuttere o g jern fo r fræsemaskiner. Firkantkutteren til fræseren er af samme udførelse som til kehlemaskiner. Det samme gælder visse typer af rundkuttere, såsom klaprundkuttere og kilerund- kuttere, men for fræserrundkuttere er der dersuden også sporrundkuttere, falsekuttere, notkuttere etc. (Se afsnittet høvlemaskiner). Sporrundkuttere, se fig. 213, er hovedsagelig be­ regnet til indspænding af profiljern og er forsynet med to spor, i hvilke jernene sættes ind. Fastspændingen af jernene sker med skruer, som sidder i kutterens ene ende. Ved fræsning på tværs af træets fibre må der først skæres for med specielle jern, såkaldte lancetter, for at notens sideflader kan blive jævne og fine. En not­ kutter er almindeligvis forsynet med to almindelige jern og fire lancetter. Kutteren er delt i to dele, og jernene spændes fast mellem disse. Lancetterne fæst- nes med skruer på ydersiden af kutteren. Sådanne kuttere udføres dels faste og dels indstillelige til for­ skellige notbredder. Fig. 214. Også falskutteren, fig. 215, anvendes til fræsning vinkelret på fiberretningen og bruges, som navnet siger, fortrinsvis til falsning. Den er forsynet med lancetter, og de to planstål er sat fast således, at skæret danner en vis vinkel med kutterakslen og dermed også med emnets fiberretning. Derved opnås at overfladen bliver jævn. Til de enkleste fræserjern henregnes S-jernene og Z-jernene, der fortrinsvis anvendes til slidsning og på mindre snedkerier også til tapning. De tilvirkes såvel helsmedede som med påloddede skær, se fig. 216-217. Til næsten de samme formål som S-jernene anvendes også slidskuttere med udskiftelige jern, se fig. 218. Slidsning kan også udføres med en slidsskive, som består af en skive tilvirket af koldstål og med aftagelige knive af kompoundstål eller hurtigstål, se fig. 219. Knivene og kilerne forhindres i at glide ud til siderne

Fig. 215. Falskutter.

Fig. 216. S-jern med indsat hurtigstål.

Fig. 217. Helsmedet S-jern.

Fig. 218. Slidskuttere og jern.

182