Snedkerbogen_1

O R I E N T E R I N G

O M

T R Æ

S O M

N A T U R P R O D U K T

O G

M A T E R I A L E

HVAD S LAGS TRÆ ER DET?

Der er over 5000 træarter, som udnyttes til gavn­ træ, og hver art har sit botaniske dobbeltnavn efter den såkaldte binære nomenklatur, som den svenske natur­ forsker Linné indlagde sig stor fortjeneste ved at ind­ føre for ca. 200 år siden, hvorefter arterne bærer 2 navne, et slægtsnavn, som er fælles for alle arter i vedkommende slægt, og et specifik t artsnavn (be­ stående af et enkelt ord, evt. 2 ved bindestreg for­ bundne). Den botaniske bestemmelse bygger på faktorer som: Træets helhedsindtryk, stammeformen, kronens form, grenstillingen, barken, bladene, nålene, frug­ terne, knopperne og blomsterne, frøene og endvidere trælegemets anatomiske bygning. Der er tre måder at bestemme veddet af en træsort på: 1) Betragtning med det blotte øje, baseret på prak­ tisk erfaring. Helhedsindtryk af kævle eller opskå­ ret træ ved hjælp af farve, tegning, struktur, lugt, glans, årringenes form, tværsnittet, kerne og splint, bark og træets vægtfylde. 2) De træanatomiske kendetegn, som man finder frem til ved betragtning af tynde snit af veddet under mikroskop. Spånerne kan være høvlet eller snittet ud af træet, men ved hårde, evt. kiselhol- dige træsorter fremstilles de ved »slibning«. På laboratorierne anvendes også gennemlysning af disse snit. 3) Den kemiske analyse af karakteristisk celleind­ hold eller røntgenologiske undersøgelser af disse fremmede stoffer eller af celleopbygningen. Og hvad er så træ - som ved betragtet?

Fig. 1. En femtedel af jordens råstofforbrug leveres af - træet.

Dækfrøede (Angiospermae)

Frøplanter, hvis frø er indesluttede i lukkede frugtblade. Kaldes: Hårdttræ. Herunder hører 2 klasser: 1. Tokimbladede ( D icotyledon ea e ). Frøene spirer med 2 kimblade. Bla­ dene er løvblade med fjer - og hånd­ formede nerver. Karstrengene er ordnet regelmæssigt i kredse og danner hos træagtige planter de så­ kaldte årringe (vækstringe), der vi­ ser sig på et tværsnit. Herunder hø­ rer alle løvtræer, på nær palmerne.

Der er følgende »grupper«: Nøgenfrøede (G ymnospermae)

I reglen koglebærende, for det meste stedsegrønne; bladene: Skæl-, nåle- eller linieformede; frø: Nøgne. En hovedklas­ se under »nøgenfrøede« er nåletræerne (Coniferae). Kaldes: Blødttræ.

2

17

Made with