Snedkerbogen_1

ren, enten via en trappeskive eller et trinløst gear. Det trinløse gear muliggør en kontinuerlig ændring af omdrejningstallet på spindlen. På drejespindlen kan anbringes en planskive med medbringer, og denne har til opgave at tvinge emnet til at følge spindlens rotation. Medbringerne findes i et antal forskellige udformninger, hvoraf nogle vises i figurerne 301-303. Medbringerne kan til visse arbejder ombyttes med en patron, fig. 304, som skrues fast på spindlen. Som vist på tegningen er patronen forsynet med et konisk hul, som er smallere indad, og i hvilket emnet kan slås fast. For at fastholde tynde emner anvendes i forbindelse med patronen en holder, der består af to halvcirkelformede dele, som ved sammenlægningen danner et cirkelformet hul. Delene er udvendig af­ drejet således, at de passer ind i patronen og i en sådan størrelse, at de klemmer emnet fast. En anden patrontype har et cylindrisk hul samt yderfladen ko­ nisk mod arbejdsstykket. Patronen er desuden op­ slidset i fire dele, der klemmer fast om emnet ved, at en ring slås fast på konussen. Som medbringer- anordning kan også anvendes en tap med et spidst gevind og et anlæg, som emnet støder imod, når det ved spindlens rotation skrues ind på gevindtappen. Pinoldokken kan flyttes på vangen og fastlåses i den ønskede stilling, almindeligvis med en ekscenter- anordning. Selve pinolspindlen er stilbar i sideretnin­ gen, enten med en hurtigt virkende vægtstangsanord­ ning eller med et gevind og et håndhjul. Til begge systemer findes låseanordning. Pinolen kan enten være udformet med en spids eller som i fig. 305, hvor det er en spids omgivet af et cirkelformet skær, for at forhindre, at emnet revner. Forsætteren kan flyttes på langs og på tværs af prismevangen og kan desuden drejes i den ønskede stilling. Forsætteren erstattes undertiden med en tvær­ support med tandhjulsudveksling eller gevindspindler og anvendes fortrinsvis til mindre kunststof- eller metalarbejder.

Fig. 299. Værktøj for kopidrejebænke.

Fig. 300. Trædrejebænk.

Fig. 301. Medbringer (tretand).

Fig. 302. Medbringer med fire tænder.

Fig. 303. Medbringer til facondrejebænke og kopidrejebænk.

Fig. 305. Bagpinol.

206

Made with