Snedkerbogen_1

Som dens egentlige ophavsmænd står en kreds af de ved »Den kongelige Møbelfabrik« virkende orna­ menttegnere, i første række Jean Berain (d. 1711, udt. Boring), hvem skabelsen af det sirlige, i tiden så yndede buede og knækkede båndværk tilskrives. Dette båndværk, mer eller mindre rigt udsmykket med spinkle akanthusranker, kvindefigurer og små, snur­ rige kinesere, dekorative muslingeskaller, blomster­ kurve o. 1. fandt sin store anvendelse i rumudsmyk­ ningen, men dets stadig varierede buede og knækkede linieføring anvendtes også på mange møbler (fig. 363). Dette gælder bl. a. de indlagte møbler fra Boulles senere tid (sml. fig. 353). Men ved siden af, bl. a. ud­ viklet af den fremragende møbelkunstner Charles Cressent (1685-1768), (udt. Krosang), begynder, uden tvivl under indflydelse af engelske Queen Anne-møb- ler og derigennem fra Kina, den lette, elegante svaj­ ning af hele formen, der gradvis fører over i rokokoen (fig. 364). Ved hoffet havde det forfinede, legende selskabs­ liv afløst Ludvig 14.-tidens strenge etikette, og her yndede man ikke store, tunge møbler. Det nye, be­ kvemme skuffemøbel kommoden (fransk »commode« ==bekvem) trådte i fornemme hjem i stedet for skabe. Forgyldte møbler brugtes stadig, men specielt på kommoderne kælede man for delikate farvevirkninger, opnået ved sammenstilling af forskellige træsorter som lys nød og rosentræ, brugt som finér og almin­ deligt sat sammen i tavlemønstre, det såkaldte mar­ ketten (sml. fig. 371 og 378). Skønsomt anbragt sup­ plerer fine lueforgyldte bronzebeslag træets farver og form.

Fig. 366. Dansk dragkiste med indlægninger i forskelligfarvet træ. Senbarok, ca. 17 25-5 0. (Nationalmuseet).

I moder og smag var det strålende hof i Versailles nu blevet Europas absolutte centrum, og hurtigt op­ trådte efterligninger af franske régencemøbler rundt om i slotte og palæer. Men tydeligt er det, at man, især i borgerlige kredse, havde svært ved at tilegne sig den lette elegance, og mange steder gør barok smag sig stadig stærkt gældende. Det er rimeligere udenfor Frankrig at tale om senbarok end om régencestil. Berains båndornamentik er det, man navnlig låner fra Frankrig. Den kan anvendes som indlagt mønster, men breder sig også til selve formen. Således mærkes den ofte i den buede og knækkede linieføring i stole­ rygge, gesimser og rammeværk, givende møblerne et sirligere og hårdere præg end før, men særlig ejendom­ meligt, i høj grad karakteristisk for senbarokken, frem­ træder den i skuffemøblerne, der nu i form af drag­ kister bliver stadig mere udbredte (fig. 366). Det er her selve møblets forside, der bevæges i lodrette bølger og knæk. Den samme form genfindes i underdelen af skabschatollerne med skraa klap, der nu gerne fore­ trækkes for de store skabe. Disse sidste forekommer dog stadig, især i Nordtyskland, hvor de - ligeledes under påvirkning af båndornamenterne, senere ro­ kokoen - ofte får voldsomt svungne former. Queen Anne-stil. Samtidig med, at engelsk møbelkunst i 1700erne i den grad gik sine egne veje, at også fastlandet har akcepteret periodernes engelske betegnelser, ydede den også sin store indsats i udviklingen. Queen Anne- stilen, opkaldt efter dronning Anna (1702-14), var

Fig. 365. Engelsk stol i Queen Anne-stil. Ca. 1730-40. Mahogni. Spiralsnoningerne på rygbrættet er ikke almindelige.

233