Snedkerbogen_1

navn krævede man den snørklede ornamentik sat på porten og enkle former indført. Dette faldt sammen med en nyvakt interesse for antikken, ikke mindst fremkaldt ved fundet af den begravede oldtidsby Pom­ peji. I den klassiske arkitektur og kunst mente man at finde den naturlighed og de stedse gyldige skønheds­ regler, som en vildledt eftertid havde glemt. Ny-klassi- cismen begyndte, gradvis fortrængende rokokoen, der navnlig holdt sig længe i provinsarbejder. Det var imidlertid stadig det samme hof og det samme aristokrati, der nu sværmede for antikken og legede naturlige, og Louis-seice-stilen (udt. Luz'-sæs), der blev det første resultat af de nye bestræbelser, varende til revolutionen i 1789, er med sin lette stram­ ning af linierne fuldt så elegant som rokokoen. Be-

Fig. 378. Fransk sekretær fra Louis-seize-tiden med marketteri og forgyldte bronzebeslag. Ca. 1770.

Louis-seize-stil. Næppe havde rokokoen o. midten af 1700erne bredt sig over Europa, før kritiken satte ind i Frankrig både mod den og mod den overforfinelse, letfærdighed og kunstlethed, man fandt udtrykt i den. Naturlighed blev et slagord, og i fornuftens og den gode smags

Fig. 380. Fransk dameskrivebord udført af J. H. Riesener. Mahogni med forgyldte bronzebeslag. Det lille galleri, som • ses øverst, var yndet i Louis-seize-tiden. Ca. 17 80-9 0.

tegnende er det, at de klassiske ornamenter, som nu indføres, vælges blandt de sirligste og rigeste, man kan finde, og får en tilsvarende udformning (fig. 378). Spinkle akanthusranker, perlesnore, å la grecqueborter og ovale medaljon’er ophængt i flagrende bånd eller kranset af guirlander er blandt de almindeligste. Her­ til føjer sig pyntelige blomsterdekorationer som en direkte arv fra rokokoen. Disse prydelser, nu altid symmetriske, benyttes i indlægninger og navnlig i de stadig yndede forgyldte beslag, der anbringes på møb­ ler, hvis form, i begyndelsen tøvende, mer og mer

Fig. 379. Fransk Louis-seize-stol med betræk af gobelin. Ca. 17 70-8 0.