Snedkerbogen_1

i pagt med maskinerne, hvis muligheder netop burde udnyttes (fig. 400). Eftertiden har til fulde anerkendt dette program, men ikke den udførelse, det fik i prak­ sis. Som middel til at udtrykke det funktionelle brugte van de Veide og de fleste af bevægelsens tilhængere de glidende, »organiske« linier, men i hovedsagen blev disse kun en udvendig virkning, en ornamental form. Denne linieføring, ofte overført på iøvrigt rent naturalistiske dekorationsformer, kom mer end noget andet til at præge også møblerne. Selv om Jugendstilen i eftertidens øjne kan virke kunstlet, i sin ekstreme form næsten karikaturagtig, så havde den dog skabt noget nyt (fig. 401). Dens bi­ drag til at skabe interesse for tingenes udseende må heller ikke glemmes. Sit publikum fandt den imidler-

Fig. 401. Dansk stol fra ca. 1900 tegnet af Th. Bindesbøll, udf. af J. P. Morck. Mahogni med indlægninger af messing, betræk af klædesapplikation. (Kunstindustrimuseet).

sen. I 1870erne begyndte her en bevægelse, hvis mål var i bevidst kamp mod maskinproduktionens imita­ tioner at genrejse det gode og ærlige håndværk, skabe en enhed af kunst og håndværk som i gamle dage, og derigennem også nå frem til en selvstændig ny stil, for møblernes vedkommende i væsentlig grad søgt skabt på grundlag af engelsk almuehåndværk. Bevægelsen bredte sig i 1890erne til fastlandet under betegnelser som Jugendstil i Tyskland, skøn­ virke i Danmark, »Den nye kunst« i Frankrig. Som fører for den, også internationalt, stod o. 1900 den i Tyskland virkende arkitekt van de Veide, som optog det engelske krav om ærlighed i materialer og en ud­ formning bestemt af tingenes funktion og bpug, men

Fig. 403. Arm stol af forkromet stål med rørfletning. Udf. ca. 1925 i Wien af Thonet efter tegning af Mies van der Rohe. (Kunstindustrimuseet i København).

tid næsten kun i en snæver intellektuel og kunstinter­ esseret kreds, og allerede o. 1910 ebbede den ud. Større enkelhed og en vis tilbagevenden til gamle stil­ arter, der dog får en moderniseret karakter, hist og her med mindelser om Jugendstilens liniespil, præger de bedre snedkere og møbeltegneres arbejder i de følgende årtier. I Danmark blev det 18. århundredes engelske møbler allerede tidligt vejledende i disse be­ stræbelser (fig. 402). Ved siden af fremstilledes der stadig mængder af »stilmøbler«, ofte i meget tarvelig fabriksmæssig udførelse. Hele møblementer var ved­ varende det gængse, medførende, at møbelfabrikanten ikke blot rådede for udseendet, men også for, hvilke møbler der fandtes i et rum. Funktionalismen. Jugend-tidens program og bestræbelserne på at skabe en »moderne« stil havde ikke været forgæves.

Fig. 402. Dansk skænk af mahogni fra 1904 tegnet af Johan Rohde, udf. af Brødrene H. P. og L. Larsen. (Kunstindustri­ museet i København).

246