Snedkerbogen_1

Hvorledes er styrken på den ene eller den anden led af træet? Hvis man vænner sig til at betragte træmaterialet som sammenbundtede rør, vil man umiddelbart for­ stå, hvorledes »værdierne« forholder sig til tryk, træk, bøjning, slid osv. Hvad har indflydelse på trykstyrken parallelt med fibrene? Vandindholdet. Trykstyrken går ca. 5 °/o ned for hver 1 % fugtigheden øges fra ovntørt til fibermættet træ. Årringsbredden. I løvtræ øges styrken noget med tiltagende ringbredde. I nåle^æ derimod falder den aksiale trykstyrke med øget årringsbredde (betydeligt mere end den øges hos løvtræer). Hvad har indflydelse på trykstyrken vinkelret på fibrene? Samme forhold som ovenfor (og sorten), men man må straks slå fast, at styrkebelastningen vinkelret på fibrene naturligvis giver lavere værdier, end når på­ virkningerne sker parallelt med fibrene. Marvstrålerne i løvtræ gør, at dette altid vil være nåletræet overlegent i evnen til at tåle tryk. Marv­ strålernes bånd stiver veddet i løvtræ af, mens det meste nåletræ har meget tynde marvstråler, hvilket også påvirker evnen til at tåle belastning. Hvad påvirker trækfastheden? Vandindhold, træsort og strukturens forløb, men når træ-registeret indeholder nogle tal over træk­ styrken, er det kun for at give et sammenlignings­ grundlag, fordi træets største styrke ligger i fiber­ retningen. Evnen til at »tåle træk« er imidlertid ikke af megen betydning i praksis, da træ meget sjældent vil blive udsat for rent træk, idet trækpåvirkningen ophæves ved en samling, der »fordeler« belastningen, giver den en anden retning. Trækfastheden er sædvanligvis godt dobbelt så stor som trykstyrken. Og hvorledes forholder det sig med bøjningsstyrken og forskydningsstyrken? Førstnævnte ændrer sig efter vandindhold omtrent i takt med trykstyrken, og værdien af bøjningsstyrken afhænger således af den enkelte træsorts egenskaber i henseende til at tåle tryk og træk.

Træet, kemisk set: Ca. 50 % kulstof, 44 °/o ilt, 6 °/o brint, og da disse tal er omtrentlige, er der plads til en portion aske­ substans fra 0,1-1,5 °/o. Cellulosen udgør ca. 50 % af træ, resten især hemi- cellulose, lignin, samt gummi, harpiks m. m. i mængdeforhold, der afhænger af træsorten, og som, som tidligere sagt, giver denne sin særlige karakter (Teak: præserverende olie. Fyr: terpentin. Eg: garve­ syre osv.). Træstof = lignin er et kulhydratisk stof, der findes i større mængde i planters cellevægge, men først dannes på et senere tidspunkt af cellernes liv og gør planten træagtig. Det er hårdt og modstands­ dygtigt og udgør ca. 30 % af træ. Sådan kan man gøre træ op. Men sådan kunne man også gøre mennesket op. En vis viden om tingen må man have, men samtidig ikke glemme, at træ og menneske er ikke bare stof - det er også liv. NOGLE SPØRGSMÅL OG SVAR Det er sagt så ofte, at træ har individuelle sær­ præg, men det ville måske være rigtigere, når man taler om træ som materiale, at kalde dets egenskaber for anisotrope i stedet for individuelle. Det befyder, at træet besidder forskellige fysiske egenskaber i for­ skellige retninger, i modsætning til isotrope materialer, der har samme egenskaber i alle retninger. Mens man således med beton og stål arbejder med en sikkerhedsmargin på 2 -4 gange den fastsatte maksimale belastning, har man for træs vedkommende måttet gå så højt som til 5-9 gange »sikkerheden«. Hvilke forhold påvirker nu brudstyrken? Fibrenes styrke forringes gradvist under påvirkning, fordi der er tale om plantefibre, som ikke er absolut stive. Vandet. Ved fibermætningspunktet (ca. 25 °/o vand) er styrken mindst, ved tørhed på omkring 6 °/o størst. Vægten. Jo større vægtfylden er for det lufttørrede træ, jo større er også styrken, såfremt den højere vægt da ikke skyldes celleindhold af tunge fyldestof­ fer, der ingen betydning har for veddets styrkeegen­ skaber. F. eks. giver harpiks ikke styrke. Knaster nedsætter først og fremmest trækfastheden således, at et knastet stykke træ styrkemæssigt må bedømmes helt anderledes end et stykke rent træ. Knaster og krumme fibre i træ kræver større dimen­ sioner anvendt.

23