Snedkerbogen_1

K O N S T R U K T I O N E R

FORORD Møbelindustrien har i de sidste 25 år gennemgået en alsidig udvikling på alle områder. Der findes i dag så mange enkeltmøbler og sammenhørende møbel­ typer, at man kan imødekomme den enkeltes ønsker, inden for de givne økonomiske forhold. Køberen bør overveje sagen, før han går ud for at købe. Han bør være klar over sine vaner og vide, hvad han har brug for, og hvad han sætter pris på at være omgivet af. Vanen kan være en farlig rådgiver, thi hvis vanen får lov til at bestemme, vil det hindre udviklingen. Derfor bør man lægge vægt på at købe det, man har brug for. Det er bedst at begynde med at tegne en skitse over de rum, der skal møbleres, f. eks. i størrelsesforholdet 1:20 eller 1:10. Derefter tegner man de møbeltyper, som man mener at have brug for, i samme størrelsesforhold som skitsen og klipper dem ud. Man behøver ikke tegne møblerne i nøjagtige for­ mer; det er nok at tegne dem som firkanter. Når de udklippede firkanter er anbragt på skitsen, kan man se, om de passer i størrelsen, og om der er nok til de rum, der skal møbleres, eller om der er for mange møbler. Planmøbleringen kan give købe­ ren mange gode råd. Man bør naturligvis også tage hensyn til, hvad man sætter pris på at være omgivet af, og her har de fleste en bestemt opfattelse af, hvordan rummene skal være indrettet. Disse ønsker er ofte præget af det, man har set i sine omgivelser, eller man er påvirket af ind­ tryk fra forskellige udstillingsvinduer eller måske gen­ nem film og blade. Disse forskelligartede indtryk og ønsker giver en meget blandet opfattelse af møblerin­ gen. Også her bør man rådføre sig med planmøblerin­ gen, som kan give god vejledning, thi man må være klar over, at den hjælp, man kan få i møbelforretnin­ gerne, er af meget forskellig art og ikke altid sagligt begrundet. Hvis man lægger saglige synspunkter, levevaner og økonomi til grund for sine indkøb, kan man skabe et smukt og personligt præget hjem. Møblerne behøver ikke være af samme træsort, og de behøver ikke være

tegnet af samme arkitekt; de kan alligevel passe meget fint sammen og danne et smukt hele, når de er valgt med omtanke. TRÆSORTERNE Møbler fremstilles af forskellige træsorter, som i reglen er modebestemte. I øjeblikket anvendes hoved­ sagelig teaktræ, egetræ og bøgetræ. Man kan ikke sige med bestemthed, hvor længe denne periode vil vare, men i almindelighed går der ca. 15-20 år, før en ny træsort bliver mode og griber om sig i en sådan grad, at den kommer til at præge møbleringen hos den kommende slægt. Egetræet har med sin smukke gråbrune farve stadig levet med os gennem tiderne og stået urørligt som den dejlige solide og gedigne træsort. Det må beklages, at en del spekulanter har kunnet bruge netop disse egenskaber i deres formgivning. Hårdhed og styrke er egetræets fornemste egenskaber, og derfor er det gan­ ske naturligt, at der findes så mange gode egetræs­ møbler på museer og samlinger. Cubamahogni bragte et meget smukt islæt ind i de danske møbler, indtil importen blev standset omkring 1940. Denne træsort kræver finere forarbejdning og pleje af fagets udøvere, og derfor står cubamahogni- perioden som en af de smukkeste i vor møbel­ historie. Det er cubamahogniens smukke, naturlige egenskaber, der kræver lige så meget af snedkeren som af formgiveren, som var med til at give de dan­ ske møbler den stilling, de indtager i dag. Og afdøde professor Kaare Klint gav med sin formgivning de danske møbler den plads, som snedkere og arkitekter har bygget videre på. Bøgetræet er et af de danske skoves største aktiver. Med sin tætte struktur og sit ret ensartede udseende er det taknemmeligt at bejdse ind i næsten alle farver, og da det villigt lader sig bøje, er det blevet en meget anvendt træsort i møbelindustrien. Overfladen er let at dække, og dets hårdhed giver mange muligheder. Imidlertid skal man ikke søge efter antikviteter af bøgetræ, for bøgetræets levetid er ikke så lang som egens og mahogniens.

249