Snedkerbogen_1

b viser den overfalsede skuffe. Falsen løber på overkanten og over de to skuffeender. Derved op­ når man, at skuffen tilpasses lettere, og at afstanden vandret mellem skufferne bliver den samme som si­ dernes synlige forkant, når skuffen sidder på plads. Man kan endvidere pålime en massiv tykkelse på en skuffe og lade tykkelsen springe 6-7 mm uden for skuffen; den danner så overfalsen og giver den fordel, at man kan sinke skuffen helt igennem på alle fire sider, idet man dog skal sørge for først at afrette forsiden af skuffen med fronten af møblet, så skuffen slutter tæt til forkanten, når tykkelsen er limet på. c og d viser, hvorledes man kan stoppe en skuffe ved at lade den stoppe i fals, hvorved stopklodsen bliver overflødig. d viser, hvordan man kan beskytte finéren på for­ siden af skuffen ved at lime en liste omkring den. På oversiden vil man normalt altid lime den på i fuld bredde, men på siderne og underkanten går man ikke længere ind end til sinken, d. v. s. V 3 af forstykkets tykkelse. Det er den mest anvendte metode, og den giver møblet en smuk og karakteristisk udformning. e viser den måde, hvorpå man i skroget med et profil kan indramme en skuffe. f viser en anden metode til en overfalset skuffe. Efter at forstykket er finéret og skuffen er tilpasset, skæres en fals i kanten, hvorpå en massiv tykkelse limes i og danner falsen. Her må man nøje passe på, at tykkelserne ikke bliver for brede; det kan helt øde­ lægge billedet af et ellers smukt opbygget møbel. Skuffen ligger foran o g skurten er skjult. Når fronten skal være glat uden synlige sidetyk­ kelser, må man grate siderne ind i skuffeforstykket. Fig. 422 viser, hvorledes det gøres. Dens virkning bruges ikke så meget mere i møblets formsprog, men den forekommer, vel mest i inventararbejde. Kon­ struktionen kræver meget nøjagtigt arbejde. Man grater siden op nedefra i skuffeforstykket, men forinden skal man pudse skuffetræet indvendig, da man ellers risikerer, at graten bliver for løs. Når forstykket dækker skurten, og man skal låse skuffen, må man stemme et slutblik op i undersiden af skurten og foretage en udstemning i underkanten af skuffe­ forstykket.

Samlinger af skuffer o g kasser af massivt træ. Fig. 423 viser den almindeligste måde at samle en skuffe på, når arbejdet er af billig karakter. Skuffen kan godt bruges, hvis den ikke lider overlast, men hvis skuffen skal tages ud og stilles til side ret mange gange i løbet af en dag, står man sig ved at lave ens­ artede, lige store tapper, og hvis man vil sikre sig yderligere, kan man fra kanten og ned gennem tap­ pene føre en tynd dyvie. rJ-----

D

_b

Fig. 423.

Kasetter o g papirskuffer. Af hensyn til materialforbruget går udviklingen i retning af at bringe dimensionerne ned, især fra møbelarkitekternes side. Snedkeren har med sin ind­ sigt og fornemmelse for træet det store ansvar at sørge for, at denne tendens ikke bliver overdrevet. Hvis kassen er stabil og skuffens funktion tillader det, kan man godt tillade sig at formindske skuffens og kasettens dimensioner. I almindelighed lader man det ret lave forstykke gå ned og dække løbelisten. Ved spinkle skuffer må man helst lade skuffen stoppe på bagstykket. En anden metode at stoppe papirskuffer på er føl­ gende: I skuffens sider laves en not, og en liste skrues fast på møblets inderside. Man skal sørge for, at noten mangler ca. 4-5 cm fra forkanten af skuffe­ forstykket, så der bliver et fast stykke at slå imod. Kasetter, d. v. s. de ret tynde bakker, hvis sider er ca. 8 mm, kan man ligeledes hænge op på en not­ liste. Hvor det drejer sig om et finere møbel, vil man dog sætte dem på en tynd hylde, som enten er gratet fast eller sidder fast med »Ringer«s patent. Hjørneskabets skuffe. Den trekantede skuffe styres bedst ved at lime en ret bred liste ca. 7-8 cm under skuffebunden fra midten af forstykket til den bagudvendende spids og på skuffebunden at lime 2 lister, som skal styre skuffen. Det er faktisk den eneste måde at gøre det på. Skuffegrebets placering. Skuffens forstykke deles på længden i 6 lige store dele, og hanken eller knappen anbringes midt i det

iiniiiiiiiiiiirnTi

LZZZ j

n 1 ¡1

Fig. 422.

259

17*