Snedkerbogen_1

Hollandsk udtræk uden bro. Uden bro bliver bordet dobbelt så langt som pla­ den. Det kan betyde noget i enkelte tilfælde, men det er en noget dyrere løsning end med bro. Ideen i dette system er, at man på hver side af de to stokke, der tilskæres efter samme princip som ved udtræk med bro, grater et sargstykke af samme bredde som den udvendige sarg. På indersiden af rig­ len notes parallelt med underkanten. I sargstykket fræses i nøjagtig samme højde en skråtliggende not, men kun i den ene halvdel af sargens længde. Der indsættes nu en fjeder af et hårdt stykke træ. Den øverste plade fastgøres med to bolte ned gennem styre­ sargen; boltene må være så lange, at der er plads til en bolt og så megen ekstra længde, at den øverste plade kan glide op og ned. Som ved alt udtræks­ arbejde kræves der meget stor akkuratesse lige fra begyndelsen. Glas o g metal. Snedkerfaget er et af de fag, som arbejder sammen med flest supplerende håndværksfag. Snedkeren har i mange tilfælde et intimt samarbejde med tapetse­ rerne, gørtlerne, malerne, billedskærerne, dekupørerne og smedene - for kun at nævne nogle af dem. Dertil kommer så alle de materialer, der indgår i arbejdet, som f. eks. plastic, nylon, glas, marmor, fliser, spejle, skind, linoleum etc. Det kræver naturligvis alsidighed hos snedkeren, men det er samtidig også det, der kendetegner den dygtige snedker, at han stadig søger at dygtiggøre sig i de supplerende arbejdsmetoder. Spejlet. Et almindeligt spejl til et klædeskab er som regel 6 mm tykt; dog kan man ikke regne med, at det holder tykkelsen over hele fladen, og det må man tage hensyn til, når falsdybden beregnes. Falsen bejdses altid, helst helt sort, men i hvert fald i rammens farve. Ofte må man også bejdse kan­ ten af spejlet, så man ikke risikerer, at den lyse glas­ kant kan ses. Det gælder især, hvis glasset ikke ligger

i ret stor fals. Når man har iagttaget, at falsen er plan og ren, lægges det renpudsede spejl ned og holdes på plads i falsen ved hjælp af kork, som skæres til i strimler på ca. 20 mm. Så stiftes spejlet fast. Man skal sørge for, at stifterne bliver slået ind parallelle med fladen, da man ellers risikerer, at der opstår spændinger og spejlet revner. Man kan også lime korkstrimlerne fast i falsen, men her skal man passe på, at der ikke kommer lim på spejlets belægning, så den beskadiges. Hvis der ikke er plads til så dyb en fals i rammen, at korkstrimlerne kan ligge deri, må man på bag­ klædningens inderside pålime nogle tynde papstykker, som trykker glasset på plads ned i falsen, men man må stadig passe på, at spejlets belægning ikke bliver beskadiget. Spejle, som anbringes uden på en flade med fire spejlskruer, skal have polerede kanter. Skruerne skal have en gummibøsning på det sted, hvor de går gen­ nem spejlet. De må ikke stramme i glasset; det er det store forniklede hoved, som skrues på til sidst, der holder spejlet på plads. Hvis man skal skrue spejle fast på en væg eller anden hård flade, må man først hugge eller bore for, indsætte propper og påse, at væggen er plan; ellers må man lægge karton eller en tynd træplade under, så spejlet kommer til at sidde plant. Vil man undersøge kvaliteten af et spejl, holdes spejlfladen vandret og bevæges lidt. Hvis spejlbilledet står roligt, er det et godt spejl, men hvis spejlbilledet flimrer, så er spejlet af ringe kvalitet. Krystalspejle er de bedste; de er planslebne og derfor af noget tykkere glas, hvorfor også prisen er højere. Glas. De oftest forekommende glassorter i møbelsnedkeri er krystalglas, råglas, antikglas, matteret glas, sand­ blæst eller ætset glas og opalglas. Glastykkelsen er afhængig af det formål, hvortil det glas bruges. Hvis en glasplade skal ligge frit på et bordunderstel, skal den være 18-20 mm tyk. Men i sådanne specielle spørgsmål står man sig altid ved at rådspørge glas­ firmaet. Når man lægger glas ovenpå en træflade, hvad enten den er lakeret eller af anden art, bør man hæve glasset 1,5 mm over pladen; derved undgås eventuelle luftblærer, som skæmmer hele møblets ud­ seende. Løse glasplader må altid have polerede kan­ ter, da det er for farligt at have en glasplade med skarpe kanter liggende løst eller i fals. Hvis en kantliste limes omkring en rund plade, må man samle den enten i fire stykker lige over benene eller også med en ottendedels deling, alt efter pladens størrelse.

B o q k/cec/n/nq Ko r k S p e j l

Fig. 438.

268