Snedkerbogen_1

ligt. At varme pladen forinden påsmøringen af lim er godt, det vil lette arbejdet betydeligt. Når limen er påsmurt, lægges skindet på og stryges nu til med håndfladen, det er et stykke krævende arbejde, som kun kan udføres, når man har ro og god tid. Hvis det kniber med at få skindet til at binde, og limen er blevet for kold, kan man ved at stryge stedet med et varmt strygejern, når man lægger et stykke tyndt pap imellem jern og skindet, varme limen op og derefter stryge skindet til med håndfladen. Man kan også godt spænde skindet på, men da må man kun bruge et stort stykke tyndt pap, d. v. s. undgå fuger, da disse meget let ses i skindet senere, og ovenpå pappet lægges zinkplader, derefter spændes de. Når skindet skal limes ned over kanten, hvad enten den er buet eller lige, kan det først gøres efter at pla­ dens limning er tør. Limning af kanter foretages bedst med påspændte varme trælister med pap mellem skind og træ. Filt o g klæde. De samme forholdsregler skal iagttages med dette materiale som ved pålimning af læder; underlaget skal være renset godt, der bruges alm. læderlim, den skal være varm og ikke for tyk og skal ligeledes påstryges jævnt og ikke for tykt på. Når limen er størknet lidt, lægges stoffet på og med håndfladen stryges det nu, for derefter med en børste at bankes eller stryges til. Een ting skal iagttages ved pålimning af filt og klæde, og det er, at limen ikke slår igennem, det kan ske, hvis man stryger for megen lim på, og hvis limen er for tynd. Ved renskæring af stoffet vendes pladen og lægges mod en tilsvarende jævn plade og skæres derefter bedst med et løst bredt høvljern. Staniol. Hvor det drejer sig om at skulle beskytte træet mod for stærk strålevarme, kan man bruge staniol; det for­ handles i ark. Man kan bruge alm. tapetklister eller tynd læderlim. Når staniolen er lagt på, benyttes børsten til at støde eller stryge det på; der danner sig meget let luftblærer, men efter en passende tid stødes de igen til med børsten. Hvis blæren er for stor, er man nødt til at skære den op for at få luften væk. Linoleum. Pålimning af linoleum kan foretages med speciel linoleumslim, især af linoleumsfolk; alm. læderlim kan bruges og flere koldlime ligeledes. Inden man limer, må man sørge for, at linoleummet har haft tid til at strække sig, d. v. s. det er skåret ud i størrelse i lidt større mål end det færdige og derefter udrullet ligge på en flade helst i nærheden af varmen; når man har

Af metaller er vel nok messing og bronze de to arter som bruges mest, sikkert på grund af at materiale­ beskaffenheden passer næsten bedst til alt slags træ. Bronzen som støbegods er en legering af tin og kob­ ber tilsat enten zink eller bly, der findes andre blan- linger f. eks. kobber - aluminium og nikkel eller man­ gan, men det bliver til sidst spørgsmål, som gørtlerne afgør. Elfenben. Elefantens stødtænder skæres i tynde skiver ca. 1 mm. Elfenbenet har en ganske fin og levende struk­ tur, næsten som årringene i træet, man må her som med alt andet lyst materiale, som skal pålimes, sørge for, at limfladen er ren, så der ikke senere skinner mørke pletter eller blyantstreger igennem. Som erstat­ ning for elfenben findes hvalrostanden, som dog ikke har så smuk en struktur, men udmærket egnet allige­ vel. Endvidere er der kunstben, men det er ikke så lys­ ægte og gulner ret hurtigt. For alle tre materialers vedkommende limes de ens på træet. Skildpadde. Skildpaddens rygskjold er meget hård og egner sig godt til specielt møbelarbejde. Skjoldet skæres i tynde skaller, som kan variere meget i tykkelsen. Farven er som regel rød og brunlig, men kan også forekomme grøn for at gå næsten helt over i sort. Da farven er ret uens i selv mindre stykker, kan det være nødvendigt at farve underlaget lidt, for at dette ikke skal skinne igennem senere. Limningen foregår stort set som ved pålimning af metal; limfladen renses og jævnes. Hvis man skal lime skildpadde over en buet kant eller flade, må man først blødgøre skildpadden i varmt vand for derefter at forme det, eventuelt spænde det til underlaget og så lade det tørre, det vil da blive i formen og kan derefter limes på. Skind. Når skind pålimes træet, må man gå meget forsig­ tigt til værks, idet den mindste ujævnhed i underlaget ses igennem skindet. Fladen tandes meget omhyggeligt og kittes ud for derefter igen at jævnes efter og for­ inden påsmøring af limen må den børstes meget om­ hyggeligt ren. Skindet må ligeledes gås efter på bag­ siden, alle ujævnheder fjernes. Hvis pladen er af min­ dre format, kan man godt lime skindet på af én gang; hvis det f. eks. er en skrivebordsplade må det tilrådes, at det gøres af i hvert fald to gange. Når limen smøres på pladen, stryges den ensartet jævnt ud, limen må ikke være for tyk og skal være absolut ren og fri for klumper, om muligt kan man si limen forinden for at opnå et så godt resultat som mu­

278