Snedkerbogen_1

forårsaget af, at træets krone som regel er kräftigst udviklet på solsiden, hvorfor årringene på denne side, som følge af rigeligere næringstransport, bliver bre­ dere. En kraftig excentricitet skyldes dog som oftest, at træet er udsat for et ensidigt, kraftigt vindtryk, hvorved årringene på læsiden bliver bredere end på vindsiden, se fig. 7. Da der består en vis relation mellem årringsbredde og styrkeegenskaberne i veddet, medfører excentrisk vækst en uensartet styrkefordeling i træet, der kan forårsage revnedannelser, om ikke før så ved tørringen af de opsavede effekter.

Fig. 6. Tværsnit gennem eg med dobbelt marv.

K ro get og tv eget vækst kan skyldes flere, som oftest samvirkende, faktorer, herunder bl. a. arvelige anlæg, ugunstige klimatiske og jordbundsmæssige vækstvilkår samt ødelæggelse af træets topskud, som følge af in­ sekt- eller svampeangreb. Efterhånden som en stamme vokser i tykkelse, bliver eventuelle krumninger ud- jævnede af de senere årringsdannelser, og fejlen viser sig derfor først i sit virkelige omfang efter træets op­ skæring, se fig. 5. Samme forhold gælder også den nederste del af tvegedannelser, se fig. 6. Foruden at give et ringere opskæringsudbytte forøger disse former for vækstfejl også de opskåme varers tilbøje­ lighed til at kaste sig ved tørring. Til visse anvendelser, f. eks. egekrumtømmer til skibsbygning, kan en kroget vækst imidlertid indebære værdimæssige fordele. Det samme gælder også for tvegede stammesektioner hos visse træsorter som følge af snitfladernes dekorative »pyramide «-struktur. Excentrisk vækst indebærer, at træets marv ligger forskudt i forhold til stammecylinderens akse. I min­ dre omfang er denne egenskab en almindelig foreteelse

Fig. 8. Yderliggående tilfælde af snoet vækst.

Af samme årsag er det en uheldig egenskab, når der også i koncentrisk voksede stammer er væsentlige spring i årringsbredderne. Sådanne spring skyldes som regel en pludselig forøget lystilgang ved fældning af et eller flere nabotræer. Vredet vækst, hvorved forstås, at træets fibre ikke ligger parallelle med stammens længdeakse, skyldes dels arvelige anlæg og dels vækstvilkårenes - især vindens - indflydelse. Hos nogle træarter, herunder navnlig hos Eg, Fyr og Kastanie, er en spiralformet vækst en ikke sjældent forekommende fejl, der i reglen tydeligt kan iagttages på træets bark, se fig. 8. Veddet hos sådanne træer er vanskeligt at tildanne, og de opskårne varer kaster sig stærkt ved tørringen. Masret ved, hvor fibrene løber i bølgeformede år­ ringe eller i ganske vilkårlige retninger, er en anden

Fig. 7. Excentrisk vækst hos eg. (Efter F. Kollman, foto A . Ugrenovie).

28