Snedkerbogen_1

Fig. 23. Træhvepsens (Sirex gigas) gange.

Fig. 22. Træbukkens (Monochammus sutor) karakteristiske svagt ovale gnavgange.

ofte kan være langvarigt, efterfølges af en hvile­ periode som puppe, hvorunder larverne omdannes til de fuldt udviklede insekter. Hos de insektarter, hvis larver lever i veddet, gnaver de fuldt udviklede dyr sig ud af træet og danner herved de såkaldte flyve­ huller. Hos nogle af de vedødelæggende insekter for­ voldes skaderne ved larvernes ernæringsgnav, medens det hos andre er de udviklede insekters gnav, der er skyld i ødelæggelserne. De vedødelæggende insekter kan inddeles i følgende 3 grupper, der dog ikke er skarpt afgrænsede: a. Insekter, der angriber træ i skoven og siden følger de opskårne varer i disses senere anvendelse. Til denne gruppe hører bl. a. træbukken, træhvepsen og visse arter af barkbiller. b. Insekter, der angriber fældet træ, der endnu ikke er afbarket samt opskåret træ med tilbagesid­ dende barkrester. Til disse insekter hører bl. a. violbukken og barkbiller. c. Insekter, der altid vil kunne angribe opskåret træ. Til disse, der er de farligste og vanskeligste at bekæmpe, hører bl. a. husbukken, borebiller og termitter. a. Træbukken (Monochammus sutor) og træ­ h vep sen (Sirex gigas ) holder fortrinsvis til i skovene, hvor de lægger deres æg henholdsvis i barkrevner og i vedkarrene i stående, men som regel syge eller svækkede træer, eller i uafbarkede skoveffekter. Lar­ verne gnaver gange i splintveddet, hvor de lever i 1-2 år, inden de som bevingede insekter graver sig

1. Ved en hurtig udbringning fra skoven og op­ skæring samt ved anvendelse af en hensigtsmæssig lagringsteknik må der drages omsorg for, at træets fugtighedsindhold nedbringes, så hurtigt det er muligt, uden at fremkalde tørringsfejl. 2. Der må føres en effektiv kontrol med, at alt træ, der anvendes i byggeriet, er fuldkommen sundt og tilstrækkelig tørt. 3. Der må anvendes en hensigtsmæssig byggemetode, hvorved fugtighedsansamlinger i trækonstruktioner undgås, og mulighed for træets fortsatte tørring fremmes. 4. Hvor der i særlig grad er risiko for svampeangreb, må træet imprægneres. 5. Såfremt svampeangreb i lagerbeholdninger eller trækonstruktioner opdages, må der øjeblikkelig træffes modforanstaltninger til udryddelse af svampene. B. Insekter. Medens svampe som ovenfor anført kan volde ska­ der på træ ved en art kemisk omdannelse heraf, er in­ sekternes direkte skadevirkninger af mekanisk art, bestående i gnavning af gange i veddet. Insekter har en i store træk ensartet livscyklus. Efter en relativt kortvarig tilværelse som bevingede individer - biller, sommerfugle, hvepse m. v. - lægger hunnerne æg, der efter nogen tid udklækkes til larver. Larvestadiet, der er helliget ernæringsvirksomhed og

36