Snedkerbogen_1

F I N É R - K R Y D S F I N É R - P L A D E R

F INÉR

alle tykkelser fra brøkdele af en millimeter op til flere millimeters tykkelse. De store »knive« går gennem det dampende træ med fra 6-20 snit i minuttet, og amerikanske maski­ ner kan endda skære op til 50 snit i minuttet, hvilket forudsætter, at finérbladene glider lige fra kniven ad et rullebord til tørring og viderebehandling. Ved disse meget hurtiggående knive er bevægelsen ikke hori­ sontal, men vertikal, og det er ikke kniven, der be­ væger sig, men derimod blokken, der farer op og ned mod kniven. Det er USA-metoden. Kævlen renses for skidt og bark; derefter skæres den ud i flitches efter muligheder og ønske. Søger man finér med træets struktur og hjerte i midten, plan­ skærer man, drejer det sig om at opnå en stribet virk­ ning, søger man at skære kævlen op »på spejlet«, plukker flitches ud, hvor årerne løber parallelt som striber, eller man laver flitchen til, så en speciel virk­ ning opstår. Derefter går flitchen i kogegruber og bliver dampet eller kogt, og her må den opholde sig, til konsistensen er sådan, at kniven kan skære den; det er et spørgsmål om træets hårdhed og cellernes indhold af fremmedlegemer samt om, hvor længe kævlen har ligget efter fældning. Der er mange slags træ, der skal skæres, mens kævlerne endnu er nogen­ lunde friske, for at man kan undgå indløb (misfarv­ ning). Også her gør træsortens individualitet sig gæl­ dende, idet veddets påvirkelighed overfor snylteran­ greb eller selve luftens indvirkning på farvestoffet i cellerne varierer fra art til art. Nogle træsorter - mest de ganske lyse og homo­ gene - foretrækker man at skære »på saften«, for at undgå den farveændring, dampning og kogning med­ fører. Andre træsorter søger man at give den fore­ trukne farvetone ved en tilpas dampning. Uhyre meget afhænger af dygtighed og omhu hos den mand, der bestemmer, hvornår en flitch er parat til at gå på kniven, og hvornår den må af kniven for ved et nyt ophold i gruben at genvinde den rette »konsi­ stens«. Lader man fem være lige, kan man ødelægge det

Først for et par hundrede år siden opdagede sned­ keren, at finéring kunne have anden betydning end den at være kunst. Hvis man savede tynde træflader ud af »fine« træsorter og limede dem på en blød, let­ tilgængelig og billig træsort som Gran og Poppel, så strakte det kostbare træ længere, den ønskede virk­ ning i sammenskæring var lettere opnåelig, formen holdt sig bedre, og møblet blev lettere. Tyskerne lavede den første finérfabrik med finér- sav for godt 100 år siden, men spildet var for stort til, at der var tale om en virkelig billiggørelse af produktet, og det var franskmændene, der fandt frem til at »høvle« finéren ud af stammen efter »blød- gøring« ved dampning eller kogning. Kniven - høvle­ jernet - kunne gøre det, saven ikke kunne: Lave det tynde »træblad« - og uden savsnittets store »spor«, der gav betydeligt træspild. Ved finérfremstilling bru­ ger man to metoder: Man knivskærer eller skræller. Ved knivskæring fastgøres finérblokken - flitchen - på et underlag, der for hver gang, kniven kører eller glider frem mod og gennem træet og tilbage til sin udgangsstilling, hæver sig de millimetre eller brøk­ dele af en millimeter, som er lig med den ønskede finértykkelse. Ved denne metode får man et blad finér i flitchens - træstykkets - længde og i den bredde, flitchen nu har, og med træets struktur i vokseretningen ganske som ved et savet stykke træ. Ved skrælning fastgøres stammen mellem to pi- noler og drejer sig om sin egen akse frem mod den stationære kniv, og man kan som ved knivskæring indstille til den ønskede bladtykkelse. Her får man et finérblad, der følger stammens omkreds, og med en helt anden tegning end den knivskårede finér. Man kan ved skrælning opnå et »løbende finér­ blad«, som for så vidt kan være ubrudt i et par hundre­ de meters længde efter »stokkens« dimension, og dette blad rulles op »om sig selv« igen for bagefter og inden tørringen at blive skåret ud i ønskelige bred­ der og sorteret efter kvalitet. Nu er begge metoder udviklet, man fristes til at sige til fuldkommenhed, og man kan faktisk indskære

80