Snedkerbogen_1

nødvendigt for det rigtige resultats skyld. For at undgå kalamiteter forårsaget af metalgenstande i træet, bruger man en minesøger på kævlepladsen. Det ser ganske morsomt ud, når en mand går og stryger på kævlerne eller de tilrettede flitches med mine­ søgeren, men besværet lønner sig. Her i landet skærer vi næsten alle møbelfinérer i s/io mm tykkelse, men hvor der er tale om meget kostbare eller »tætte« træsorter, kan man gå noget ned i tykkelse. En efterstræbt vare som valnøddetræ til finérbrug er efterhånden så kostbar og sjælden, at man i de sydlige lande, værst i Italien, skærer finérer helt ned til 5/io mm tykkelse, og det er efter vore begreber for lidt. Omvendt skærer man vanskelige træsorter med en hård og »skrubbet« overflade på fuldt 1 mm. Når finéren omsider er skåret, skal den tørre; enten sker det ved naturlig tørring på ribber, eller kunstigt ved »ovntørring«. Tørreovnen er som en kæmpemæs­ sig bageovn med ruller eller bånd, der transporterer finéren gennem varme på op til ca. 150 grader i løbet af 5-40 minutter, efter træart og bladtykkelse.

SNEDKER - OG B Y G G E P L A DE R FREMST I LLET MED TRÆ SOM HOVEDMATER I A LE I det følgende behandler arkt. A. Thykier de for­ skellige snedker- og bygningsplader.

træproduktionen: Udnyttelsen af affaldstræet - både det spildmateriale, der hidrører fra forarbejdningen af andre træprodukter, og de ringere kvaliteter træ, der ikke finder anden anvendelse.

Både indenfor snedkerarbejde og indenfor bygge­ industrien spiller pladematerialerne i dag en frem­ trædende rolle. De pladetyper, der har træ som hoved­ materiale falder naturligt i to grupper: Plader, der fremstilles ved opskæring og sammenlimning af træ, og plader, hvortil der under een eller anden form anvendes sønderdelt træ. De vigtigste produkter i den første gruppe er kryds­ finér og møbelplader, hvis fremkomst skyldtes et be­ hov for plader, der kunne fremstilles i store dimen­ sioner og som ikke havde fuldtræets naturlige tilbøje­ lighed til at arbejde. Til den anden gruppe hører bl. a. træfiberplader, spånplader, træuldbetonplader og spånbetonplader, der alle fremstilles ved presning af sønderdelt træ i forbindelse med et bindemiddel; men særlig indenfor denne gruppe sker der en rivende udvikling, som hur­ tigt kan bringe nye pladetyper ind i billedet. Pladerne i denne gruppe dækker for nogles vedkommende samme behov som krydsfinér og møbelplader, men fælles for dem alle er, at deres fremkomst har bidraget til at løse eet af tidens største problemer indenfor

KRYDSFINÉR Krydsfinér fremstilles af finérer, der - som navnet siger det - sammenlimes på kryds; det vil sige med fiberretningerne vinkelret på hinanden og i øvrigt i ulige antal - hyppigst i 3 eller 5 lag. Da træ arbejder meget lidt i fiberretningen, opnår man herved, at finér- lagene »afspærrer« hinanden. Til krydsfinér anvendes overvejende skrællede fi­ nérer, der sammenlimes under højt tryk i hydrauliske presser. Efter limningen, hvortil man anvender enten kasein-, sojabønne- eller kunstharpikslim, tørres pla­ derne, renskæres, pudses og sorteres efter kvalitet. Reglerne for kvalitetssortering er ikke ensartede, men varierer med sort og fremstillingssted. Som eksempler er her gengivet kvalitetsbestemmelserne for dansk bøgekrydsfinér, svensk fyrrekrydsfinér og finsk birke- krydsfinér.

82

Made with