Snedkerbogen_1

fedtstoffer, harpiks, voks og andre organiske stoffer. De finder derfor en udstrakt anvendelse som midler til rensning af tøj og metaller (f. eks. »tri«, »tetra«, benzin, mineralsk terpentin), som opløsningsmidler indenfor den kemiske industri og som opløsningsmid­ ler og fortyndere ved fremstilling af lakker og lak­ fjernere. De organiske opløsningsmidler er mere eller mindre flygtige og vil ved almindelig temperatur afgive dam­ pe. Indåndes dampene, vil opløsningsmidlerne gå over i blodet og føres rundt i hele legemet, hvor de kan påvirke eller ophobes i forskellige organer, særlig de fedtholdige. Nervesystemet indeholder fedtagtige stoffer, og da hjernen er et meget følsomt organ, der registrerer de mindste skadelige påvirkninger, for­ klarer dette, at symptomer fra de hjernedele, hvortil bevidsthedslivet er knyttet, er fælles for og som regel også de første symptomer på en opløsningsmiddelfor­ giftning. Disse symptomer er træthed, uoplagthed, søvnighed, hovedpine, svimmelhed og evt. kvalme, opkastning og diarrhoe. Symptomerne er ikke ukendte som følge af alcoholnydelse. Alcohol er også et orga­ nisk opløsningsmiddel, og det er i denne forbindelse ligegyldigt, om opløsningsmidlet er kommet ind i or­ ganismen gennem lungerne eller gennem mavetarm­ kanalen. Ved alcoholnydelse er der som bekendt et forstadium, hvor stemningen er løftet. Dette kan også ses ved visse af de erhvervsmæssige forgiftninger. De forskellige opløsningsmidler besidder en varierende giftighed, men foruden selve opløsnings­ midlets giftighed er muligheden for en forgiftning selvfølgelig i høj grad afhængig af stoffets flygtighed. Et i sig selv stærkt giftigt opløsningsmiddel, der er lidet flygtigt, giver alt andet lige kun ringe mulighed for forgiftning. Desuden afhænger forgiftningsmulig­ heden også af de forhold, hvorunder der arbejdes,

Fig. 41. Sprøjtekabine (fra arbejdstilsynets beretning 1953).

hvor store mængder af lak og fortyndere, der anven­ des, og hvordan de anvendes - altså af lokalets stør­ relse, ventilation, om der sprøjtelakeres eller stryges etc. Visse opløsningsmidler har foruden den alminde­ lige, såkaldte narkotiske virkning, en mere specifik giftvirkning. Et eksempel herpå er benzol (stenkulsnafta), der kan påvirke blodet eller rettere sagt de bloddannende organer (særlig knoglemarven). Benzol har ikke nogen særlig ubehagelig lugt, og benzolforgiftningen er en særlig lumsk forgiftning, idet de mere almene forgift­ ningssymptomer som træthed og hovedpine ikke be­ høver at være fremtrædende, således at blodforandrin­ gerne kan være de første tegn på forgiftningen. Man undgår derfor at anvende benzol, hvor der er mulig­ hed for forgiftning. Tetraklorkulstof (»tetra«) kan forårsage lever- og nyreforandringer, og triklorætylen (»tri«) kan angribe nyrerne. Heldigvis anvendes disse og andre opløsningsmidler med særlig giftvirkning ikke i de gængse opløsningsmidler i lakker og for­ tyndere. En række opløsningsmidler skal af hensyn til sund­ hedsfaren deklareres, når der findes mere end 5 % af opløsningsmidlet i blandinger på over 100 ml. For øjeblikket deklareres ifølge Indenrigsministeriets be­ kendtgørelse af 29. juni 1943 i to klasser, A og B. Klasse A indeholder de farligste, og i denne gruppe indgår de nævnte opløsningsmidler med mere specifik virkning. I klasse B er sat de mindre farlige, og ende­ lig skal en del opløsningsmidler ikke deklareres, idet man mener, at disse under almindelige arbejdsbetin­ gelser ikke frembyder nogen større forgiftningsrisiko (f. eks. mineralsk terpentin, benzin og acetone). Ar­ bejdstilsynet tager hensyn til denne klassificering, idet der vil blive stillet større krav til arbejdsforholdene, hvor der f. eks. anvendes A-stoffer, (jfr. Socialmini­ steriets bekendtgørelse af 9. oktober 1945.) (En ny

Fig. 40. Fræsemaskine med afsugning og håndbeskytter (fra arbejdstilsynets beretning 1954).

91