Snedkerbogen_1

forfilter til at opfange dråber og lakpartikler (opløs­ ningsmiddeldampene går lige igennem den ofte an­ vendte gummisvamp). Strygning - i hvert tilfælde i større omfang - bør foregå i et velventileret lokale. Har man ikke et særskilt tørrerum, kan det anbefales, at strygningen foregår umiddelbart før arbejdstidens slutning.

socialministeriel bekendtgørelse er under udarbejdel­ se, hvor man af hensyn til sundhedsfaren vil klassifi­ cere i tre grupper: A, B og C, således at A og B omfat­ ter de deklarationspligtige opløsningsmidler, mens C omfatter de mindst giftige, der ikke skal deklareres). Den alvorlige acute forgiftning, hvor der hurtigt indtræder bevidstløshed (jfr. æter og chloroform- bedøvelse), er ikke aktuel indenfor faget - den kan opstå ved arbejde i tanke eller beholdere, hvor der derfor kræves ganske særlige forholdsregler. Derimod er lette, acute forgiftninger ikke ualmin­ delige ved sprøjtelakering og strygning af større fla­ der. Hovedpine, søvnighed etc. optræder naturligt nok som regel ved arbejdets slutning eller bemærkes ofte først efter arbejdet - man falder i søvn over avi­ sen og må gå tidligt i seng. Ved enkelte påvirkninger svinder symptomerne hurtigt, idet opløsningsmid­ lerne forbrænder i organismen eller udskilles igen gennem lungerne eller gennem nyrerne. Man sover måske lidt tungt, men vågner iøvrigt frisk om morge­ nen. Men udsættes man daglig for opløsningsmiddel­ dampe, kan der indtræde en mere kronisk tilstand med træthed, uoplagthed, trykkende hovedpine, svim­ melhed etc., der ikke svinder i løbet af natten, men først på fridage eller i løbet af en ferie. Et ret typisk symptom er alkoholintolerans, d. v. s. man kan ikke tåle spiritus i mængder som tidligere, men »blusser« eller bliver beruset af små mængder. En egentlig kronisk forgiftning i den forstand, at der er sket varig organskade, ses imidlertid ikke efter opløsningsmidler af fareklasse B, og det er disse, der som tidligere nævnt almindeligvis anvendes indenfor faget. De meget anvendte celluloselakker indeholder som opløsningsmidler estere og ketoner, forskåret med benzin. Til de syntetiske lakker anvendes som regel mineralsk terpentin og til de syrehærdende lakker butanol. Dette er alle opløsningsmidler i fareklasse B eller mindre farlige. I lakfjernere kan man derimod forvente at finde op­ løsningsmidler af fareklasse A (benzol, metylenklorid), men det er en god regel altid at være klar over, hvilken fareklasse lakken eller fortynderen tilhører. Ud fra sundhedsmæssige synspunkter må konklu­ sionen blive at anvende så lidet giftige opløsnings­ midler som muligt, og at tilrettelægge arbejdet for­ nuftigt. Ved sprøjtelakering bør sprøjtes, så der ikke sker mere tilbageslag end nødvendig, og findes der sprøjtekabine, bør denne selvfølgelig bruges (som regel vil det blive forlangt, at sprøjtning foregår i kabine). Sørg for at aftrækskanaler etc. renses regelmæssigt. De behandlede emner anbringes bedst til tørring i særskilt, evt. ventileret lokale, hvor der ikke er fast arbejdsplads. Evt. kan der anvendes gasmaske med

Erhvervssygdomme og den lovpligtige ulykkesforsikring.

Ulykkesforsikringsloven omfatter også erhvervssyg­ domme (lovens § 1, stk. 3). For at en sygdom skal kunne anerkendes som erhvervssygdom, skal der først og fremmest være en rimelig sandsynlighed for, at sygdommen skyldes arbejdet eller de forhold, hvor­ under det foregår, og sygdommen skal være nævnt i listen over erhvervssygdomme i den nævnte lovpara­ graf. Denne liste omfatter beklageligvis ikke alle de erhvervssygdomme, man efter vort nuværende kend­ skab kunne ønske optaget, men for snedkernes ved­ kommende er den dog fyldestgørende. Kroniske og kronisk recidiverende (d. v. s. tilbage­ vendende) hudsygdomme fremkaldt ved påvirkning af eksotiske træsorter, kunstharpiks, terpentinolie og andre opløsningsmidler og fortyndingsmidler er nævnt i listen, der således omfatter både overfølsom- hedseczemer og de toxiske eczemer. Begrundelsen for, at kortvarige eczemer ikke kan anerkendes, er den, at i sådanne tilfælde kan det være vanskeligt at fastslå årsagen. Blandt årsager til asthma er nævnt eksotiske træsorter, og endelig kan forgiftninger på grund af indånding af dampe fra opløsningsmidler i lakker anerkendes, idet der som forgiftningsårsager bl. a. er anført de i »Indenrigsministeriets bekendtgørelse af 29. juni 1943 nævnte opløsningsmidler«, der omfatter de opløsningsmidler, der er af betydning. Man skal iøvrigt ikke gå nærmere ind på enkelt­ heder i loven, der står foran en revision, men blot gøre opmærksom på, at efter den nugældende lov skal der anmeldes på en særlig blanket (»Anmeldelse om erhvervssygdom«), hvor patienten og lægen hver ud­ fylder sin del af blanketten (arbejdsgiveren skal altså ikke anmelde, således som det er tilfældet ved ulyk­ kestilfælde). Der skal anmeldes inden 1 år efter syg­ dommens påviselige optræden. De ydelser, der kan blive tale om, er dagpenge under sygemelding og er­ statning for invaliditet. Efter direktoratet for ulykkes­ forsikringens praksis kan der gives erstatning for erhvervsskifte på grund af »faginvaliditet«, når den pågældende opfordres dertil af direktoratet. En sådan erstatning vil netop være aktuel, når en snedker må forlade faget på grund af en erhvervsmæssig pådraget overfølsomhed f. eks. overfor eksotiske træsorter.

92