Snedkerbogen_1

prøver tages ved vejning og udtørring. Tager man relativt få prøver, anbefales vejningsmetoden. Selve prøveudtagning vil blive nærmere omtalt un­ der tørreprocessen.

Definition af luftens absolutte og relative fugtighed. Træets fugtighed er meget nøje i ligevægt med den omgivende lufts fugtighed, og for at forstå tørringens forløb er det nødvendigt at have kendskab til dette begreb. Man skelner imellem luftens absolutte fug­ tighed og dens relative fugtighed. Den absolutte fugtighed, i det efterfølgende benævnt ved q , angiver, hvor meget vanddamp, målt i gram, der befinder sig i 1 m3 luft. For at anskueliggøre dette kan man tænke sig et rum A med 1 m3 luft, der indeholder en vis mængde vanddamp, fig. 44. En skål med vandabsorberende

Fig. 45. Den absolutte luftfugtigheds afhængighed af temperaturen.

40° C kan indeholde 51 g. Afkøler man således fug­ tighedsmættet luft med en temperatur på 50° C ned til 40° C, sker der en kondensation af 32 g vand pr. m3 luft. Den relative luftfugtighed ep er forholdet mellem den mængde fugtighed, der er i luften, og den, som kunne være der ved en given temperatur, hvis luften var mættet. Den udtrykkes i procent ved formlen: hvor q er luftens absolutte fugtighed for den givne temperatur, og Qm er mætningsfugtigheden ved samme temperatur. Eks. 1.: For luft med 25° C har man fundet den absolutte fugtighed q = 11,5 g/m3. Hvor stor er den relative luftfugtighed? Af kurven i fig. 45 finder man for 25° C Qm — 23 g/m3, hvorefter indsætning i formlen giver: cp = - 2‘; - 100 = 50 »/„• Eks. 2.: Hvis luften i eks. 1 afkøles til 10° C, hvor stor bliver da dens relative fugtighed? Kurven i fig. 44 viser, at fugtighedsmættet luft kan indeholde 10 g vanddampån3 luft, og at således 11,5-F 10 = 1,5 g vand kondenseres pr. m3 luft, hvorefter luften endda er mættet og altså har en relativ fugtig­ hed på 100 %. Man kan nu med rette spørge, hvorfor man skal arbejde med luftens relative fugtighed og ikke kan nøjes med den forholdsvis, enklere absolutte fugtig­ hed. Dette skyldes, at inden for tørring i det hele taget

middel C vejes og anbringes i rummet gennem åbnin­ gen B. Rummet lukkes tæt af for yderluften, og når skålen har stået der så længe, at man er sikker på, at al vanddampen er absorberet, tages den ud igen og vejes. Vægtforøgelsen giver umiddelbart den ab­ solutte fugtighed. For luft med en temperatur på 25° C kan den absolutte fugtighed variere fra 0 til 23 g/m3. Den øverste grænse, der betegnes ved mætningsfugtigheden, svarer til, at luften er mættet med vanddamp og så­ ledes ikke kan optage mere. Øger man nu luftens temperatur, viser det sig imidlertid, at luften kan inde­ holde mere vanddamp; den absolutte fugtigheds øvre grænse stiger, og tilsvarende falder den øvre grænse, når temperaturen sænkes. Kurven i fig. 45 viser, hvorledes mætningsfugtig­ heden pm er afhængig af temperaturen. Ved afkøling af fugtighedsmættet luft sker der en kondensation af vand i luften, en fordråbning, idet luften ikke er i stand til at bibeholde vandet i form af damp. Af kur­ ven kan man aflæse, åt luft ved 50° C maximalt kan indeholde 83 g vanddamp/m3, medens luft ved

95

Made with