292640714

19 ved Dragonerne endog greb ham i Skuldren, men han undslap og naaede ombord. Dog var Faren endnu ikke forbi, thi den Baad hvori han befandt sig, blev over- seilet af et svensk Skib, og han var nær ved at drukne. Han yttrede derfor ogsaa i Ærgrelse, at siden han var kommen for Kjøbenhavn, havde Lykken reent forladt liam. Oberstvagtmester Le i onhjelm opoffrede sig for at redde Kongen og hans Tropper; han kastede sig med sine Folk mod de Fremtrængende og standsede dem en Tid, men hans tappre Mænd bleve nedsablede, og lian selv tagen til Fange. Svenskerne beholdt dog Skandserne ved Dragør besatte. Hvad Betydning man tillagde denne Seier kan vides deraf, at der i Kirkerne afholdtes Takkefest for den. De Beleiredes Stilling blev værre og værre. Belei- ringen var indtraadt, og Tilførslen standset netop paa den Tid af Aaret, da Byens Forsyning søværts fra skulde ind­ træffe , og Kornet skulde indsamles. Provianten var stedse bleven tarveligere og knappere især efter Amagers Ødelæggelse. »Velfornemme Godtfolk saavel af geistlig som verdslig Stand« levede af Spegesild, tør Fisk, Ost, Ærter og tyndt Øl, de fattigere fristede Livet med Sild, Ost, Brød, samt Eddike og Vand. Ogsaa heri blev Kongen sin Beslutning tro at dele Skjæbne med sit Folk, thi han levede yderst tarveligt. Sundhedstilstanden i Byen var imidlertid god, og det uagtet denne Levemaade og den anstrængende Vagttjeneste. Fjendens Løbegrave og Approscher nær­ mede sig nemlig i en betænkelig Grad især ved Vester­ port, hvor de ikke vare stort mere end 50 Skridt fra Voldene, saa der maatte passes nøie paa, saameget mere som Svenskerne ved at gjennembryde Dæmningen imellem Kallebo og Stadsgraven kunde tømme Vandet af disse. Omsider nærmede Hjælpen sig. Den med Længsel ventede hollandske Flaade ankrede ved Lappen, nord "for lleisingøer, den 22de October. I otte Dage maatte den ligge her for Modvind. Havde Svenskerne angrebet den nu, var den sandsynligviis bleven saa ilde medtagen, at 2’