292640714

2 8

og stille, men overalt hvorhen man vendte Blikket, viste sig dunkle Grupper af bevæbnede Mænd, der i for- skjellige Stillinger søgte Hvile eller passiarede i en dæmpet Tone; kun langs Voldkanten stod en Række mørke Skikkelser med Bøsserne i Haanden og stirrede ud LNatten. Alle havde de et hvidt Klæde om Hatten, det var det danske Kjendetegn hiin Nat. Deres Feltraab var »Ærlig«. Klokken slog Eet. En rødlig Lysning viste sig henimod Valdby og blev stærkere og stærkere; det v#r Tjæretønder, Fjenden antændte som Signal til Angreb. »De komme« lød det mumlende gjennem de danske Rækker, og hurtigt men roligt søgte Enhver til sin Post. Snart hørte man Colonnernes dumpe Fodtrin, de kom nærmere og nærmere, men endnu kunde man intet see fra Voldene. Pludselig foer et Glimt og et Knald gjennem Luften og brød den qvælende Stilhed; det var det første Skud, men snart rullede Kanontordenen overalt fra Voldene og Fjendens Batterier. Trommernes Hvirvler og Fjendens Kampraab lød tilbage fra lismarken; det var Schm id t og B ildal, som gik løs paaHøienhald og entrede den; men Schmidt faldet, og efter en kort men varm Kamp bleve Svenskerne igjen fordrevne og trak sig tilbage. Imidlertid ilede F e r s e n s og Wa v a s o r s kjække Skarer frem i Stormløb imod Voldene. lisbroerne kastedes over Vaagen, og snart vare de over den. Kugler og Skraa sloge ned imellem dem og gjorde lyst i Rækkerne, men Intet kunde standse deres Løb, de styrtede frem imod Muskelilden, som nu mod­ tog dem, og stormede med Løsenet »Gud hjælp os« mod Runddelen og Løngangsbroen. Palisaderne bleve om- hugne, Stormstigerne satte til, Soldaterne ilede op, men en Hagel af Granater, Kugler, Stene, Bjælker og Brand­ tønder kastede dem lemlæstede eller døde tilbage; nye trængte frem, men lede samme Skjæbne, og ikkun 4 Mand naaede ovenfor Brystværnet for der at finde Døden. I det Øieblik Sven'skerne stode paa Volden, steg en