292640714

29 llaket iveiret; det var de Danskes Signal om Hjælp til deres Reserver, som nu ogsaa i Løb ilede til fra Gammel- lorv. Men Tilfældet vilde, at Carl Gustav havde beordret Fersen, at sende en Raket tilveirs, saasnart Stormen lykkedes og Bastionen var taget. Da ban saae Signalet, sendte han derfor slrax St enbuk frem, for at følge i Fersens Spor. Modigt ilede denne til Kampen, men mødte den opløste Stormcolonne. Der opstod Forvirring, og Mange faldt, især da Skydningen fra Volden blev end mere levende ved den friske Forstærkning, de Danske havde faaet. Imidlertid kastede han dog sine Folk mod Bolværket, de naaede over lisvolden og stode i Graven for Palisaderne, da knaldede Fellstykkerne fra Runddelen; . en Hagel af Skraa slog ned imellem dem, Stenbuk faldt, ligesom hans Næstcommanderende. Regimentet veg og efterlod Graven opfyldt af Døde og Saarede. Nu be- ordredes B r ø d r e n e Spa r r e til at rykke frem mod Suind-Batteriet med de sødermanlandske Regimenter, men eilieller dem gik det bedre, de sloges tilbage, Carl Gustav lod blæse til Tilbagetog, og Stormen paa dette Punkt var endt. St enbuk, la Voyette, As chebe r g , Schmi d t , Oberst Genge l vare faldne, og deres døde og saarede Soldater bedækkede Valpladsen. I over to Timer havde denne Kamp varet. F r e d e ­ rik den 3die var under hele Stormen tilstede imellem Forsvarerne; ved hans Side fulgte Sc back. Generalerne Axel Urup og Cl aus Ah l e f e l d t , Rigsraaderne Ot t o Kr ag og Gunde Ro s e nk r a nd s ilede opmuntrende fra Sted til Sted og toge ofte selv virksom Deel i Striden. De Danske havde faaet en uventet Allieret; det var Qvinderne. Oldermanden for Prammandslauget Ni el s Ni e l s e n s Kone havde, grebet af Begeistring, lovet at ville kjæmpe ved sin Mands Side fra Gade til Gade, - ifald Fjenden trængte ind i Byen. Men hendes kjække Sind tillod hende ikke at vente, hun maatte strax virke og stride for sit Hjem og Barn. Kjedler med Beg, Lud