KjøbenhavnsUniversitetsFireundredaarsfest_1879

101

P r o m o tio n s fe s te n .

F ik N atte-Ly til Laans Lag Klostermuren, Til de fik egne Hjem, — af Munkesten. Men da Hellener-Toget g ik paa Vandring, Og da med L u t l i e r Tanken kasted Kutten, Da Aand og Vidskab lig en Bøgeknup F ik sprængt sit Svøb af runkne Pergamenter, Sprang ud og svulmed’ i sin Friheds Foraar: Da rejstes trind t om Lande Lærdoms-Haller, — I D a n m a r k ved de lyse Næ tters Tid! Ja , som fra Delphis Trefod Svaret toned’, E r end hver V idenskab en Pythia, En Aandens Mø, en Helligdoms-Præstinde, Som bringer Menneskene Gudens Svar — F ra Lyset! ej fra Delphis Taagedampe. Og, synes stundom Svar mod Svar at glamme, — Se til, om og de svare paa det samme! Solo og Chor. Thi hver fik eget Kald og Kaar, S in Væv at slaa, s in T raad at klare, Sit at forstaa, Sit at erfafe,

Saa langt vor Videns Grænse naa’r. Men søsterligt sig K ransen binder, Thi alle blev de T jenerinder I samme Sandheds Tempelgaard.

R e k t o r tra a d te derpaa a tte r op paa Talerstolen og ind ­ ledede P rom o tion sliand lingen med følgende Ord: Vi skride nu til vor Doktorpromotion. Ved at tildele Doktor­ navnet meddele Universiteterne en paa Omdømme om videnskabelig Fortjeneste begrundet R et til uafhængig af Ansættelse i ofienligt Em­ bede at frem træde som Læ rer i Videnskaben. Universiteterne sætte fra gammel T id af en høj P ris paa denne Ret, om de end udøve den under Statens Kontrol, og de undlade ikke at gjøre Brug af den ved Særlige akadem iske Fester, allermest ved Fester af den A lt som den, vi i disse Dage fejre. Ved saadanne Lejligheder fremkalder da Universitetet først de yngre Mænd, der igjennem de sædvanlige