KjøbenhavnsUniversitetsFireundredaarsfest_1879

118

5 te J u n i : „Hun, vort Aarhundreds kjække Yndlings-Tærne, Hun er den yngste blandt de Søstre fem .“

Ung og livsglad, som hun er, elsker hun Friheden, ikke den raa og tøjlesløse Frihed, der arbejder i Egoismens Tjeneste, men den, som forædler Menneskeslægten og fører den frem til Fuldkom ­ menhed. Hendes Element er den fri Natur, hendes Id eal er K jend- skab til alt, hvad Naturen frembyder, Evnen til at tyde enhver Hemmelighed paa Livets, selv paa Aandslivets Omraade. Ofte ser man hende i Ledtog med sin gamle alvorlige Broder, Mathematiken, med hvem hun raadfører sig, og hvem hun forelægger mangen en Opgave, hvis Løsning hun ej selv tilfulde formaar. Til andre T ider vinker hun ad sine ældre Søstre for at formaa dem til at følge med ud i Naturen og der glæde sig over hendes Iag ttagelser, og drage Fordel af hendes E rfaringer ; men som oftest færdes hun alene. L et og rapfodet, som hun er, iler hun fremad, som Sangeren sig er; ja, fremad over Engen og igjennem Skoven, over B jerget og igjennem Dalen, dykker ned i H avet og trænger ind i Jordens Ind re, træder atter frem for Lyset og vender sit store og kløgtige Øje mod Himlens Stjærne-Kloder, for om mulig der at finde B idrag til Løsningen af Graader, som Jordelivet frembyder. F ra alle Steder, hvor hun trænger frem, fører hun Minder med sig hjem, snart D yr og P lanter, snart Jo rd og Stene, snart aandelige Ind tryk af, hvad Haanden ej formaar at gribe. A f disse Minder opstaa saa vore Musæer og Samlinger, vore Væxthuses rige Indhold, vore Laboratorier og Observatorier, som skulle indeholde P røver af alt, hvad Naturen frembyder, Midler til at undersøge enhver Grjenstand og B edskaber til at prøve enhver Virksomheds Natur. B landt disse Minder kan man finde hende Dage og Næ tter lange alvorsfuldt granskende over alt, hvad hun har iag t­ tag et eller ført med sig til Hjemmet, veje og».atter veje hver enkelt Iagttagelse for at tyde deres indre Sammenhæng Thi det er, som Sangeren sig e r: „Og som de tusind Løv gav Stammen Hvælv, Ofte sysler hun med lange T alrækker og kunstige Form ler for at prøve sine Slutningers Paalidelighed ved Mathematikens exakte Methode. Hun skyer ingen Opgave; selv Aandsvirksomhedens gaade- fulde Natur bliver Grjenstand for hendes forskende B lik og for Fo r­ søgets gjennemtrængende Magt. Forbausende ere de Resultater, som Og atter tusind K roner tjæ lde Skoven, A f tusind Tegn hun sammenstaver Loven For alt paa Jorden, for dens Vorden selv.“