KjøbenhavnsUniversitetsFireundredaarsfest_1879

122

5 te J u n i : sit L iv i Aand og Sandhed til Æ re for Gud og til Velsignelse for vort Tolk. Hans V aretægt være over vort Fødeland, dets Øvrighed, dets Konge og hans Hus! Vor F est er fra dette Sted sluttet! Choret føjede h e rtil Musikens S lu tningsnumm er, id e t det afsang: Her saa’ vi gjennem Kundskabs Giar. Men hist, i Lys af andre Sole, Vi skal i Evighedens Skole D e t laa i Sagen selv, a t en F e s t som denne m aatte blive temm elig lang og le t kunde træ tte de T ilstedevæ rende. Desto v ig tigere havde F e stu dv a lg e t ho ld t det for a t væ re a t skaffe forhøjet S tem ning og A fvex ling ved D ig tn ingen s og Musikens H jælp. D e tte lykkedes fuldstændig. D en smukke Tankegang, der g ik igjennem R i c h a r d t s F e std ig t, og dettes fine K a ra k ­ te ristik a f Menneskeaandens H igen og de forskj ellige F ak u lte te rs V irksomhed havde i G a d e s Musik, der b lev fo rtrin lig udført, faaet et ligesaa aand fu ld t som m elodiøst dg v irk n in g sfu ld t Klædebon. S aasnart Musiken var ophørt, forlode de kong elige P ersoner Salen, og den øvrige Fo rsam ling g ik derpaa g ruppev is bort. Se Aandens Enhed ren og k lar; Og, løffced’ over Jorde-Striden, I al vor Tro, i al vor Viden Se samme Stammes Tvilling-Gren, Saa vist al Sandheds Gud er en !

Skjønt U n iv e rsitete t havde ho ld t sin F e s t paa denne Dag som en snævrere akadem isk H ø jtidelighed, skulde dog netop denne D ag tillige give V idnesbyrd om den Varm e, m ed hv ilken