KjøbenhavnsUniversitetsFireundredaarsfest_1879

P r o m o tio n s fe s te n . 123 K jøb enhavns Bo rgere om fatte Højskolen. F e sten paa U n iversi­ te te t v a r næ ppe endt, førend m an paa P lad sen mellem U n iversi­ te tsb y g n in g e n og F ru e K irk e saa „ d e k j ø b e n h a v n s k e S a n g ­ f o r e n i n g e r “ opstillede m ed deres F a n e r og for øv rigt kjende- lige v ed deres hv ide Huer. U nder Anførsel af K apelmusikus L a n z k y og ledsagede a f et O rchester a f B læ sein strum en ter afsang disse følgende „H ilsen til U n iv e rsite te t“, der v a r for­ fa tte t a f H ed ak tø r P . H a n s e n og kom poneret a f L a n z k y . H il Dig, Danmarks Lærdomssæde,

H il D ig paa din Jubeldag! Du og vi har samme Sag, Samme Sorg og samme Glæde. E nd staar Borger og Student Trofast ved hinandens Side, Som de stod i Danmarsk Kvide, Da dets Livshaab syntes endt.

Mindes Du end fra de henfarne Dage, Dengang vi værged fra Voldene svage Dannemarks L iv i vor hærgede By? N atten var mørk, og med Rædsler den trued, — Op imod Lyset fra Himlen vi sku ed : D ag os forjætted det dæmrende Gry. E ndnu i Kamp skal Du værge og holde, T ryg selv i Natten, de hegn ende Volde, Tage som Venner os med paa din Vagt, Varme vor Sjæl med Begejstringens Luer, N aar imod Lyset fra Himlen Du skuer, Granskende L ivets og Sandhedens Pagt.

N aar da T iden bort har skyllet Slægt paa Slægt i hundred Aar, End som Lysets Vogter staar A f en yngre Old Du hyldet: H il Dig paa din Jubeldag, Danmarks gamle Lærdomssæde! Fæ lles Sorg og fælles Glæde Fremme din og Danmarks S a g !