KjøbenhavnsUniversitetsFireundredaarsfest_1879

128

5 te J u n i: Ser op med Længsel mod din Borg: „V ar min dens G lan s!“ Ak! Aned han, hvor Kongesorg E r tung mod hans, — Han ønsked sig næppe en Krone. Men blev ej, Konge, Dig forundt E n gylden T id; Vær uden E ry g t: D it Eolk er sundt Trods al dets Strid. Hvor der er L iv — det er nu saa E r ogsaa L a rm ; Men højt endnu kan H jertet slaa I Danskens Barm! Og Earen skal samle os alle! A t K unst og Lærdom her fandt Læ Og voxte gmukt Og hlev et k raftigt Livsens Træ Med Blomst og E rugt, D e t er i Danmarks Kongers K rans E t Hædershlad, — D e t kaster end idag sin Glans Paa Axelstad — Og spiller med Lys om din K ro n e! Kan højest Hang end ej vi naa I Aandshedrift; — Hvad Tycho skrev paa Himlens Blaa Med Stjærneskrift, — Hvad Danmarks store Phidias I Sten h ar skabt, H ar hævdet os en Hædersplads, Som ej gaar tabt. Og end er der K raft i os Danske! En Lykke vandt Du i dit L iv — E n sjælden s to r : F ra D ig og fra din høje Viv Sprang ud i Elor