KjøbenhavnsUniversitetsFireundredaarsfest_1879

129

K o m m u n e n s F e s tm id d a g .

E n Herskerslægt, — en Rosenflor A f Kongeblod, Som glemmer ej den danske Jord, Hvor Vuggen stod. Gud signe Dig, Drot, og din Stamme!

D e re fte r tra a d te H ø jeste retsadvokat H e u r i c h s e n . op paa Talersto len og ud b rag te H a n s M a j e s t æ t K o n g e n s Skaal, id e t h an u d ta lte : N aar Højskolens firehnndredaarige Jubelfest bar kunnet fejres med saa almindelig Tilslutning fra alle Samfundsklasser, da er Grunden den, at alle ere enige i at anerkjende dens store Betyd­ ning for Folk og Land. Vi se da ogsaa, at Hensynet til at fremme Udviklingen af Fol­ kets aandelige og timelige Vel var et fremragende Motiv ved dens Stiftelse. Man baabede, saa hed det, at den fra Højskolen og dens Disciple udgaaende Aand og Virksomhed skulde bidrage til at fremme Folkets Gudsfrygt, styrke den samme iboende Retfærdighedsfølelse, yde det borgerlige L iv en gavnlig Støtte og i det Hele berede Vej for en skjønnere og ædlere Mennesketilværelse. Dette Formaal har Højskolen da ogsaa stedse vedkjendt sig, og Folket kan kun bekræfte, at den trofast h ar arbejdet i dette Formaals Tjeneste, og det med anerkjendt Held. Men naar denne F e st fejres som en F e st af stor Betydning for Folk og Land, som en F est af national Karakter, saa vender Tanken sig til Folkets og Landets Repræsentant: Hs. Maj. Kong C h r i s t i a n d e n N ie n d e . Denne Fy rste h ar til Valgsprog taget de Ord: „Med Gud for Æ re og R e t“ , et Valgsprog, hvis Indhold er som skrevet ud af hine G rundtanker, der vare raadende ved Stiftelsen af Univer­ sitetet. Og Folket véd, at Kongen med trofast Sind har fulgt og stedse er rede til at følge dette Valgsprog. Folket véd, at paa ham kan det try g t stole. Og Folket har derfor, uagtet Kongen ligesaa lidt som Stamfaderen, Universitetets Stifter, kaldtes til Tronen umid­ delbart ved den Ret, som Fødslen giver, skjænket ham sin uskrøm- tede Højagtelse, sin udelte K jæ rlighed og Tillid. Men Kjøbenhavns Indvaanere staa — om jeg tør sige saa, uden at blive m isforstaaet — i et nærmere personligt Forhold til Kongen 9