KjøbenhavnsUniversitetsFireundredaarsfest_1879

130

5 te J u n i: og hans Hus. De færdes her blandt os alle i det daglige L iv, af­ førte Kongemagtens sædvanlige Glans, og hvad vi saaledes høre og se om Kongefamiliens private Vandel, kan kun bidrage til yderligere at befæste det Baand af Hengivenhed og Højagtelse, som er kny ttet imellem dem og Folket. Kongehusets rene Vandel er jo bleven som et Ord paa de danske Læber, Til vor dybe Beklagelse er Hs. Maj. Kongen idag ved Upasse­ lighed forhindret i personlig at modtage vor Hyldest. Men vi hede Dem, naadigste Kronprins, om hvem vi vide, at De alt h ar tag et i Arv fra Deres F ader det ridderlige, trofaste Sind,, en Arv, som kan erhverves og tiltrædes uden at medføre Afskedens Smerte og Savn _ vi hede Deres kongelige Højhed bringe Deres høje F ad er vor undersaatlige Hilsen. V i vide, at der ikke kan findes nogen bedre Tolk for de Følelser, som vi ønske givne U dtryk, end Deres konge­ lige Højheds sønlige K jæ rlighed. Hans Majestæt K o n g C h r i s t i a n d e n N ie n d e og hans Hus længe leve! D e tte L eve besvaredes m ed e t n i G-ange g je n ta g e t rung end e H u rraraab , hvo refter M usiken in tonerede „Kong C h ristian stod ved hø jen M astu. E fte r a t O rohestret havde fo red rag et et M usiknumm er rejste H a n s k o n g e l i g e H ø j h e d K r o n p r i n s e n sig. I d e t h an takkede paa Hs. M ajestæ t K ongens Vegne, b rag te h a n en H ilsen fra ham og en Beklagelse over, a t h a n ikke kund e væ re p e r­ sonlig tilsted e ; m en visselig va r H an s M ajestæ t h e r i A anden og med fu ld t H jæ rte. D et havde væ ret K o ng en en h a a rd P rø ­ velse, a t han s Ildebefindende netop var komm et nu, til en F est, som va r imødeset med saa m egen Længsel. K ong en havde p aalag t ham sæ rlig at dvæle ved de m ange Gange, K jøb enhavns Kommune havde la g t sin D eltagelse for ham og han s H u s for Dagen. Behøvede h an a t m inde om den Maade, hvo rpaa K jø- b enhavn havde d eltag et i Festligho ldelsen a f h an s Fo ræ ld res Sølvbryllupsfest, eller om de V idn e sby rd om K jøbenhavns Borgeres Deltagelse, som i saa r ig t Maal vare fremkomne, hv er Gang en af hans kjæ re Søskende drog h e rfra ? Man kund e være forvisset om, at Kongehu sets Følelser vare ik k e m ind re varme.