KjøbenhavnsUniversitetsFireundredaarsfest_1879

K o m m u n e n s F e s tm id d a g . 133 baaren af Slægternes Gjerning, og for hvilken derfor ogsaa den nu­ levende Slægt har sit Ansvar. I dette Fædreland sattes vi til at virke hver ved sin beskikkede Gjerning, og hvad enten Livets mere materielle G jerning blev os til Del, eller vi kaldtes til at virke paa Aandens Omraade, saa føle vi alle, at disse tvende Tilværelsens Sider gjensidig betinge hinanden og maa arbejde tilsammen, for at Fæ dre­ landet kan blivelykkeligt. Ve det Land, som ikke tilfulde erkjender dette, som tror, at Aand og Videnskab alene have Betydning for deres egne Dyrkere, og ikke indser, at deres V irkninger strække sig til al SamfundetsGjerningog oplyse hver V raa i Landet, og .som derfor forsømmer at give V idenskaben en betrygget og befæstet T il­ værelse inden sine Grænser! Men ve ogsaa den Højskole, som glemmer, at den er kaldet til at virke i og for Folket, og som ikke véd at fæste Rod i dette; og netop derfor lyder i disse Dage vor Tak til Universitetet saa stæ rk, fordi vor Højskole virkelig har vidst at stille sig i det rette Forhold til Folket og at skabe en dansk og selvstændig Videnskabelighed! Om detteFædreland tale vi med Vemod, men søge K raft i dets Minder. Det var en K irkens Mand, som i længst henfarne Tider, længe før Universitetet blev til, lagde Grunden til vort gamle Kjø- benhavn og her fremkaldte borgerlig Syssel, — og vor Hovedstad er siden lykkeligvis bleven stor ved sin Vindskibelighed, ved sin Handel, sin Skibsfart, sit Haandvæ rk, som her har blomstret og været af stor Betydning, — og da saaledes Aandens Gjerning og det borger­ lige Samfunds Syssel trivedes, saa oprandt for vort Fædreland efter Trængselens T ider Valdemarernes lyse Dage. Og Aarhundreder der­ efter, da vort Fædreland var bleven b rag t til Undergangens Rand og laa gjem t bag K jøbenhavns gamle Volde, da sluttede sig atter sammen Læg og Læ rd med Sværd i Haand, og vort Fædreland blev frelst. Som det er gaaet hidindtil, saa skaldet og gaa i kommende Dage; naar kun det rette Forhold hersker mellem Samfundets forskjellige K lasser, imellem dets aandelige og dets materielle Kræfter, da skal vort Fædreland blive ved at bestaa som et selvstændigt Land og ikke gaa tilgrunde. „Gud han raader, naar vi fange Sejr ig jen !“ Naar vi tale om vort Fædreland, saa skal det mindes, at det idag er 3 0 Aar siden, at vor grundlovmæssige F ri­ hed blev os givet. Man har stundom bebrejdet Kjøbenhavns Kommune, at den i de senere Aar er ophørt at fejre Grund­ lovsdagen paa en sæ rt fremtrædende Maade, og der er dem, der have ment, at dette var, fordi Kjøbenhavn ikke satte ret P ris