KjøbenhavnsUniversitetsFireundredaarsfest_1879

134

5 te J u n i: paa Grundloven. Dette er ingenlunde saa, tvertimod! Foi K jøben­ havns Kommune staar Friheden som et af L ivets ubetingede og uund ­ værlige Goder; den er som Lyset og L u fte n ; uden dem kunne vi ikke bestaa eller trives. Som en god Kommune prise vi Lyset og Luften, og som en god Kommune elske vi F rih eden ; vi ere taknem lige for den, og vi haabe, at den hos os stedse maa bevares og tiiv e s, thi vi kunne ikke forstaa, hvorledes Samfundet kunde gaa uden den. Men vi holde ikke Fødselsdag for Lyset og Luften, og saaledes heller ikke for Grundloven. Og naar jeg nu h ar sagt dette, saa maa det være mig tilladt at tilføje den lille uskyldige Bemærkning, at ikke alt, hvad der sker i' Lyset og Luften, finde vi rig tig t, men det er ikke Lysets og Luftens Skyld. Saa samle vi os da i et fælles Ønske og i et fælles Haab, og det skal lyde omtrent som saa: Gud give, at i vort Fædreland de materielle K ræ fter maa vedblive at trives og fremmes; gid Aandens og Videnskabens K ræ fter stedse der maa føre en try g og velsignet Tilværelse; gid om hundrede Aar vor Højskole atter maa kunne lejre sin Jubelfest i et lykkeligt dansk Fædreland! Leve Danmark! E fte r denne Tale sang de tilstedevæ rende Medleitimer a f S tudentersangforeningen fø rst „Der er et y n d ig t L a n d “, derpaa istemmedes en K a n ta te a f C lir. K i c li a r d t , „For U n iv e rs ite te t“, i fem A fsnit, dels a f S tuden tersangerne, dels a f K amm ersanger S im o n s e n , dels a f sam tlige de T ilstedevæ rende. K a n ta te n bestod a f følgende V ers:

1 . F rostnatten ruged over Aandens Sletter, Lunden var tom ; Smaat dog det lakked ad de lyse Næ tter, Løvspringet kom. F rejdig Kolumbus stirred over Havet, Guttenberg bladed i sin første Bog, Mangen Yngling staved Sokrates’ Sprog.