KjøbenhavnsUniversitetsFireundredaarsfest_1879

K o m m u n e n s F e s tm id d a g .

Og Øjet flammer; I stille Kammer Haar Hny og B rag: Mens Skrifter tydes, Med Aander brydes Han Slag i Slag! Skal ej med Skamme Han fly den Dyst, Maa Pilen ramme H ver Dødnings B ryst. Men Spørgsmaal klirre, Og Tvivl forvirre Hans klare Syn, — Da som fra Himlen Slaar ned i Vrimlen E t Tankelyn! Den dunkle øaade Sin Løsning fandt, Han kan den raade, — Sin Sejr han vandt!

4. T ak være Alle, som ærlig stred, Med Alvor, Taalmod og Mod! Grjennem deres Navne E r K redsløb af Folkets Blod: Adelsmænd af gammel Æ t! Søn af Skipper og P ræ s t! R ingest P ilt fra Ploven Hjorde det stundom bedst. T ak være Hver, som har tøjlet kjækt Sin Tankes stridige Spand, Aandens Vande dæmmet Til Havn for vort gamle Land!