KjøbenhavnsUniversitetsFireundredaarsfest_1879

142

5 te J u n i : Ham, der ser med Smil i Øjne klare Fy lket i sin Stad til Fredens Fæ rd Videnskabens bolde K rigerskare, Sandheds stæ rke, kampberedte Hæ r!

Derpaa udb rag te Fo lketing sm and B i l l e den dertil sva­ rende Skaal. H an frembævede, a t d e t ik k e vilde væ re til daglig B ru g , a t det H u s , hvo ri v i b e fand t os, vilde huse saadanne Gjæster. D e t v a r he llig e t de finansielle In teresser, og dets Bestemm else var, a t der h e r skulde op­ kræves en Del a f de A fgifter, hvorom en op ly st R ig sd ag og en frisinde t R eg e ring stad ig førte K rig . F o rh a a b e n tlig v a r det en gu n stig Indv ielse, d et nu fik; k u n Skade, a t F e sth a llen sn a rt a tte r skulde forsvinde som saadan. K omm unen havde netop øn sket a t samle sine Grjæster næ r v ed det Sted, hvo r L iv e t p u l­ serede stæ rkest, næ r det E lem en t, der, om d e t end ik k e i samme F o rstand som forhen va r de D anskes Vej til Ros og Magt, dog vedblivende v a r en K ilde til L iv og g avn lig V irk som hed . Man havde h aab et a t kunn e vise dette B illede, b e ly st a f en sm ilende Sol, m en medens Guderne ellers i m eget v are K jø benhavn gunstige, vare V ejrets Guder det efter gamm el E rfa rin g ikke. Hs. kongelige Højhed, der havde m indet om K jøb enh avn s Mod­ tagelse af K ronprinsessen , m aa tte vide, a t selv n a a r dets H jæ rte banked e allerstæ rkest, kunde H im len formørkes, og K jøb enhavn formaaede stundom k u n a t smile gjennem T aarer. Maaske var det dog ganske godt, a t v o rt K lim a ik k e indbød til T ry g h ed og sikker Nydelse. V i havde h a a b e t a t se endnu la n g t ta lrig e re G jæ ster h e r; m en en dyb H jæ rteso rg havde ram t L a n d e t og bev irket en Ind sk ræ nkn in g a f F e s te n ; alle, som v a re komne hid, bød K jøbenhavn h jæ rte lig velkommen. I den pavelige Bulle, hvo rved U n iversitetets Oprettelse tillodes, stod der, a t U n iv e rsitete t skulde bygges paa et Sted, hvo r copia victualium haberetur — i vore Dage vilde m an v el have m ed tag et copia vini — og K jøbenhavn ønskede a t vise sine G jæster, a t det endnu som fordum kunde opfylde dette V ilkaar. D e t hilsede alle

\