KjøbenhavnsUniversitetsFireundredaarsfest_1879

144 5te J u n i: de hårar, som stadnat utanfor stadens vallar, varit svenska. Den samhållets alla klasser genomtrångande kånslan af den vetenskapliga bildningens ny tta och nodvåndighet, som hår g or sig gållende, v ittnar lika hedrande for universitetet och kommunen, och betrygg ar for visso den senares blomstring, for hvilken vi hoja våra glas till en skål, hvarmed vi uttrycka både vår tacksamhet och våra varma vålonsk- ningar. P rofessor B t i g g e fra C h ristian ia tra a d te derp aa op for og- saa a t tak k e paa sine Landsmænds Vegne. Nordmændene, u d ­ ta lte han, følte sig altid som Sønner a f et Folk, der ik k e b lo t i A arhund red er havde delt onde og gode Dage sammen m ed D anm ark , m en ogsaa endnu stedse følte sig k n y tte t til d et ved et aandelig t og h jæ rte lig t Baand. De toge D el i disse Dages F ry d , hvo rtil K jøb enhavn ogsaa havde b id rag e t sit. D en havde ogsaa Del i Hæ deren som den Jo rdb un d , hvo r U n iv e rsite te t havde k u n n e t slaa k raftig e Rødder. H a n v ilde ønske, a t dette gode F o rho ld imellem H øjskolen og H oved staden a ltid m aatte vedblive a t bestaa. E nd elig besteg den russiske Gresandt, B aron M o l i r e n h e i m Talerstolen. L evende B ifald sraab h ilste ham , da h a n b eg yn d te sin Tale paa Dansk. Denne lød s a a led e s: Den Stilling, et Land indtager paa H istoriens Blade, er hyppig langtfra af samme Omfang som paa Verdenskortet, ja oftest er Fo r­ holdet endog omvendt; men hver Grang en Dannelsens Overlegenhed optræder, navnlig paa en saa glimrende Maade, som det er Tilfældet her, kan der stedse med fuld Sikkerhed deraf sluttes til et Univer­ sitets Tilværelse. Nu omstunder isæ r stadfæstes den Sandhed, at Højskolernes højere eller lavere Trin tillige betegner det Standpunkt, som tilkommer Nationerne indbyrdes. Man kunde næsten være fristet til at sige: som Universitetet, saaledes Nationen. Og derfor bør en­ hver ægte Dansk med Stolthed hæve sine B likke op paa sit gamle, ærværdige og dog evig unge Universitet. Navnlig maa B igets Hoved­ stad skatte den Begunstigelse, der blev den til Del, at den kan prydes med dette Palladium for hele Landets Liv. K jøbenhavn som Stedet for og Bæreren af Landets Dannelse leve!