KjøbenhavnsUniversitetsFireundredaarsfest_1879

G a la ta fle t . 147 Mine H errer! Universitetets 4 0 0 Aars Jubilæumsfest er nu forbi. Disse Festdage ere svundne; men enhver, der har været tilstede ved dem, vil herfra medbringe en uvisnelig Mindekrans. Forinden vi atter skilles, forinden vore kjære Gjæster drage bort, havde Kongen ønsket i sit eget Hus at give dem en hjæ rtelig Hilsen som et kraftigt Vidnesbyrd om den levende Interesse, som han føler for, og hvormed han har fulgt Universitetet. Desværre har den Upasselighed, der alt h ar fængslet ham i flere Dage, heller ikke idag tilladt ham at følge sit H jæ rtes T rang til at være i vor Midte. Han har overdraget mig det Hverv at repræsentere ham her. Med Glæde bringer jeg Dem H s. Maj. Kongens Hilsen. Je g knytter hertil det Haab, at det lykkelige aandelige Samliv, der i disse Dage har forbundet Nordens Lærde, maa knytte et nyt k raftigt Baand mellem Nordens Universi­ teter og derigjennem mellem Folkene indbyrdes. Je g beder dem og- saa modtage min personlige Tak for al den i disse Dage mig af alle udviste Venlighed og Imødekommen. Det har styrket mig i Opfyl­ delsen af den vanskelige Opgave, som stilledes mig for nogle Dage siden. J e g kan forsikre Dem, at jeg vil bevare Mindet om disse Dage, og at det vil være et dyrebart Minde i et varmt og taknemligt Hjærte. Je g skal bringe en varm og hjærtelig Hilsen fra Danmarks Konge til den Mand, der trods sin høje Alder paa en saa fyldest- gjørende Maade har indtaget den Hædersplads ved Universitetet, som dets Lærere have kaaret ham til. Je g nedbeder Himlens rigeste Vel­ signelse over ham og Danmarks gamle Højskole. Paa Kongens Vegne og i hans Navn en hjæ rtelig Skaal for Universitetet og de kjære Grjæster. K ra ftig e H u rraraa b besvarede denne Skaal. D erpaa rejste U n iv ersitetets R e k t o r sig. H an henvendte først O rdet til H e n d e s M a j e s t æ t D r o n n i n g e n , id et han ud ­ talte, hvorm eget de T ilstedevæ rende glædede sig over og vare stolte a f a t væ re sam lede under Forsæde a f den høje Dame, der som den tred je i R æ kken efter D ronningerne Marie Sofie F red e ­ rikk e og K aro lin e Am alie med Væ rdighed og Glans indtog, eller m ed K aro lin e Amalie delte den første P lads i Ræ kken a f ædle og elskvæ rdige danske Kvinder. Men denne Glæde og Æ re kunde dog, bemæ rkede han, ikke und ertrykke Følelsen a f et dy b t S avn ved ikke a t se Hans Majestæ t Kongen, især da 10 *