KjøbenhavnsUniversitetsFireundredaarsfest_1879

Forberedelser til Festen. 11 inden disse endnu ere skredne v id t frem, og m an saa derfor ogsaa, a t de literæ re A rbejder, m an ønskede a t udgive, vilde b live dy rere end p a a regn et; man kom sna rt til at mærke, hvor m eget der slugtes a f Udgifter, om livis Omfang det for en stor D el er um u lig t a t danne sig en Fo restilling, naar m an ikke tid ­ ligere h a r h a v t a t gjøre m ed slige F e ste r; endelig følte man, hvor u h e ld ig t d et vilde være, om m an ikke til de alvorligere H ø jtide ligh eder skulde kunne k n y tte en Festm iddag, hvor U n i­ v ersitete ts Læ re re kunde samles m ed Æ resdokto rerne, Med­ lemm erne a f D eputationer, der kunde ventes, og R ep ræ sen tan ter for visse S tatsm ynd igh eder og for Kommunen. E fte r den Ned­ sæ ttelse, der havde fund et S ted i det fra U n iv ersitetets Side ønskede T ilskud fra det Offentlige, fattedes det paa alle Midler hertil. V istnok vare U n iversitetslæ rerne selv rede til Penge- ofre for at faa en saadan F e stligh ed i S tand, og de fand t villig T ilslu tn in g hos forhenvæ rende P rofessorer, hos æ ldre og yngre P rom oti, P riv a td o cen ter og faste Censorer, hvilke vare rede til a t dele U dg ifterne som V æ rte r; men der behøvedes dog endnu flere P enge, saafrem t F e ste n skulde have det re tte Præg. H eldigvis havde den T ilslu tn ing til U n iversitetet fra den kjø- benliavnske Bo rgerstands Side, der i det Hele skulde virke saa m eget til a t hæve Festen , netop paa denne T id v ist sig ved saa højsindede P eng etilbu d fra flere af S tadens Borgere, a t F e st­ udvalget baade med T rygh ed kunde give Festm iddagen den Ud sty relse, der v a r nødvendig, og desuden bestride U dgifter til flere and re Øjemed ved F esten , som ellers vilde have voldt store V anskeligheder. De Overskridelser, der vare uundgaaelige ved Udgivelsen og Forsendelsen a f F estsk rifterne, m aatte man haabe a t faa dækkede ved en T illægsbevilling. F o r S tud en tern e havde im id lertid U n iversitetets Beslutning, a t indsk ræ nke F esten til en re n t dansk Fest, g jo rt det nødven­ d ig t a t tage under Overvejelse, om m an skulde foretage nogen F o rand rin g i den engang lag te P la n ; men m an kom sn a rt til den Overbevisning, a t F estligh ederne bu rde holdes i samme Omfang, som m an tid ligere var bleven enig om. Derimod ho ld t