KjøbenhavnsUniversitetsFireundredaarsfest_1879

Kirkefesten. 25 ogsaa lier bevist sin Magt — lier blev for 400 Aar siden Danmarks Højskole indviet ved dens Stiftelse. Murene ere ikke de samme; men E rindringerne ere de samme, og Højskolens Lærere og Sønner’ dens Hærforbundne og Venner, ogsaa Nærforbundne fra Broderrigerne, Medborgere af alle Samfundsklasser fra Landets forskjellige Egne, have lier forsamlet sig for at tilbagekalde disse E rindringer og* til et Vidnesbyrd om, at denne store Højtid vedkommer det hele Eolk. Og Danmarks Konge med sit Hus bædrer Festen med sin Del­ tagelse, skjønt Kongen, hvad vi alle beklage, er forhindret fra at hædre Festen med sin Nærværelse. Hvad her udførligere skal ud­ tales om Festens Betydning, vil Højskolen selv udtale ved den Mand, hvem den har overdraget sin højeste Værdighed. Dog skal der først udtales et: H jerterne op ad! et Æ re være Gud i det Højeste! med Lovprisning, med Taksigelse og Bøn. Det ske, i Aand og Sandhed! I Aand og Sandh ed ! Dette Ord staar skrevet paa Talerstolen h ist ovre i vor Højskoles Festsal, og vor Højskole har derved be­ tegnet sit Løsen. Og i hvilket Ord skulle vi hellere mødes i H el­ ligdommen, end i dette? Der skal her gjøres Taksigelse for Fo r­ tiden. Og se vi tilbage til de Tider, som ere henrundne, spørge vi, for hvilke Velsignelser vi i Særdeleshed skulle takke, da viser sig som et Lys i Mørket ikke blot vor Højskoles Stiftelse, men og­ saa dens Fornyelse ved Reformationen, da falske Myndigheders Aag blev brudt, da det rene Evangelium som en Morgenstjærne brød frem gjennem Taagen, da dette Ord: i Aand og Sandhed, fik en for­ nyende K raft, ikke blot i Sjælenes, men ogsaa i Aandernes Verden, paa engang et Kampraab mod Alt, hvad der strider mod Aand og Sandhed, men ogsaa et Fredens Budskab med Forjæ ttelse om nyt L iv og nye Lys. Da lød det ikke blot i K irken: Ved Sandhedens Aabenbarelse anbefale vi os for hvert Menneskes Samvittighed, det vil sige, ikke ved den blotte udvortes Myndighed, men ved Sand­ hedens egen K raft skal Evangeliet bevise sig for Menneskenes Sam­ vittighed og H jerte; men dette: Ved Sandhedens, ved Lysets egen K raft; dette: i Ægthed, i Oprindelighed og af K ilden; dette: i Alvor og i V irkelighed og ikke i Skin og Skygge og et forfængeligt Væ sen; dette: ikke i den blotte Benægtelse, men i Sandhedens Bekræftelse: det blev nu Løsenet i alle K redse a f Aandens Verden, i Overens­ stemmelse med ethvert Omraades, enhver Gjenstands særegne Natur. Og naar vi nu se tilbage til de Tider, som ere henrundne, maa vi da ikke i Særdeleshed takke Gud, fordi Aand og Sandhed ikke har ladet sig uden V idnesbyrd i vort Folk, ikke har ladet sig uden