KjøbenhavnsUniversitetsFireundredaarsfest_1879

K ir k e fe s te n . 27 nem Tiderne vedbliver at fornye og forynge sig selv fra Slægt til Slægt, den være fremdeles over den! Ja, Livsfornyelsens og L ivs­ foryngelsens Aand svæve over Danmarks Højskole, velsignende, skærmende, at den maa blive en lysende Pille og Støtte for Aands­ livet i Folket, og at der fra dens Haller maa udgaa en Ungdom, dygtig til at tjene Fædrelandet, dygtig til at stride for Aand og Sandhed. Denne Aands Velsignelse være over Fredens, over Sæde­ mandens G jerning; være over Granskningens det stille Arbejde, at den, som søger, ogsaa maa finde; være ogsaa over Striden, som her saa ofte maa gjennemstrides, det være sig i Ensomheden i det stille Kammer, det være sig i det Aabenbare. Vi vide det, — og R e­ formationen er her det store Vidnesbyrd, — at Sandheden ofte kun kan vindes gjennem Strid, at Sandhedens Erkjendelse ofte maa gaa gjennem Tvivlen, at Aander maa kæmpe med Aander om Sandhedens dyrebare Klenodie. Vi bede ikke, at Striden ikke maa være, be- gjæ re ikke den dorske Ro; men derom bede vi, at Striden om Aandens dyrebare Klenodie altid maa blive ført i Aand og Sandhed; thi kun da kan den blive til Din, til Sandhedens Æ re! Dog skal Skolens G jerning saavelsom K irkens først og fremmest være en Fredens Gjerning. Saa bede vi da: Giv ogsaa i de kommende Tider Regn og frugtbare Tider fra Himlen for Aandens Marker i vort Land. Lad Sæd og Høst aldrig aflade, at Ordet maa vorde opfyldt: En saar og en Anden høster, men begge skulle de»glæde sig, baade den, som saar, og den, som høster; at den yngre Slægt maa ind­ komme i den ældres Arbejde, fortsætte og foldkomme det, at der i Høstens Tid maa vindes Kranse, ikke af golde, men af fulde Ax, værdige til at smykke Fædrelandets Tempel, til Din, til Sand­ hedens Æ re. Og da udvide vi vor Bøn og bede, at Du, vor Gud, vil vel­ signe enhver god og gavnlig Id ræ t i Folket, velsigne ikke blot Aandens, men ogsaa Haandens Gjerning, Agerdyrkerens, Haandvær- kerens, den fredelige Borgers Gjerning, at alle Gaver, alle Kræfter, alle Virksomheder maa tjene- til det samme Maa], til Fædrelandets Vel. Din Velsignelse være over Konge, Fædreland og Folk! Vi vide ikke, hvilke Frem tidsskjæbner Din Visdom har beskikket for vort L and; men derom bede vi, at Fædrelandskjærligheden altid maa være i Aand og Sandhed, at vi maa staa faste paa den onde Dag, og ikke blive træ tte i Tider, bestemte til at være Taalmodighedens Tider! O, Du vor Gud! vor Tilflugt og vort Skjold, vor faste Borg!