KjøbenhavnsUniversitetsFireundredaarsfest_1879

BO

4 d e J u n i : Menneskeaandens Styrke er m at;

Oldtidens Vaarsol Synker mod Nat. 4. Men alt en Stjøerne er dukket frem, Som varsler om Morgengry; Thi K rybben, redet i Bethleliem, Skal Aandens Styrke forny. E n Eolkebølge fra Østen steg Og rydded’ Kulturens E e lt; Hvor Koma segned’ og Hellas veg, Der sejred’ Golgathas Helt. De vilde Stammer tog Skik og Lov Bag K irkens og K lostrets H e g n ; Stridsham ren smeddedes om til Plov Og Svæ rdet fik Korsets Tegn. 5. V ikingsejlet skinner over Sunde, Ungdomsmodet jag er ham med Blæsten Bort fra sodet Tag bag grønne Lunde E fter Guld og Bos mod Syd og Vesten. B retlands K y ster flænges af hans Tand, Seines Vande rødner K irk eb rand: Kamp er Livet, Døden er en Eest, Slagen Kæmpe vorder Odins Gjæst. V andred’ dog de unge vælske K læ rke H id med H jæ rtets Glød og Aandens Flamme, Plantede i Skoven Korsets- Mærke, Aabned’ Skolestuen med det samme. Silde grønnes i den barske Vind K lostrets U rtegaard og Gothens Sind, Silde svulme Bæ r og modnes F rug t, Silde egen Tanke tag er F lug t.